Mudret pløjemark ingen hindring
I Holland har de masser af kanaler og mudrede områder, hvor der er behov for transport - så de har også løsninger
Innovationen har ingen ende i Holland, hvor man hurtigt finder en løsning på ethvert problem. Se nu bare her.
En af vore læsere har været så venlig at fotografere denne noget særprægede IVECO lastvogn.
Det er simpelthen en nyudviklet lastvogn, som er total terrængående, og som f.eks. kan køre med en kæmpe gylle-nedfælder.
Ladet med vejtransporthjulene under bagakslerne med larvebånd fjernes på under to minutter, og så kan der ellers køres løs uden for fast vej.
Iveco TrakkerKøretøjet er baseret på en Iveco Trakker af typen AD380T44W, der har træk på alle seks hjul, og som er udstyret med en 440 hk Cursormotor og den kraftige chassisramme.
Det kan dog godt være, at denne Iveco ville vække bekymring i Færdselsstyrelsen, hvis den kom til Danmark.
-----