Danske vognmænd skal øge professionaliseringen med højt uddannede og turde hente branchefolk ind i bestyrelserne, hvis de skal overleve

Det er ingen hemmelighed, at det store antal små danske vognmandsvirksomheder, er presset på indtjeningen. Samfundsøkonomien kører i øjeblikket med høje omdrejninger, hvilket givet giver flertallet grund til at se lysere på fremtiden. Men branchen står fortsat over for store udfordringer, der vil kræve nytækning og innovation. Det gælder ikke kun for eksportvognmændene, der længe har mærket den benhårde konkurrence fra udlandet.

Konkurrencen vil også blive skærpet i forbindelse med kommunalreformen, der træder i kraft fra nytår. Det vil reducere antallet af offentlige transportkøbere i kommuner og regioner kraftigt.

Derfor gik DTL's sjællandske regionskontor sidste år i august i offensiven over for de tekniske chefer i de gamle kommuner.

Målet var at tegne et landkort over det lokale transporterhverv. Blandt andet for at forhindre at de nye storkommuner overser gamle loyale transportleverandører.

Men på sigt, vil de nye storkommuner givetvis søge at reducere antallet af leverandører på transportområdet.

Dermed står især de mindre vognmandsvirksomheder over for en udfordring, der kræver nytænkning af både dem der forbliver på den kommunale leverandørlandkort og dem der må finde andre kunder og aktiviteter.

Konsulent Jens Erik Madsen, JEM Consult Denmark, der har mere end 35 års rådgivningserfaring inden for transport, logistik og miljø, tvivler på, at det kommunale udskilningsløb bliver totalt.

- Der er mange eksempler på, at store fælleskommunale affaldsselskaber - der dækker flere kommuner - har valgt flere leverandører ved licitationer. Men der er naturligvis også eksempler på at man har valgt en enkelt. Her er det typisk de store selskaber på området, der vinder, siger Jens Erik Madsen.

Men selv om lokale erhvervspolitiske hensyn stadig vil spille en rolle i de nye storkommuner, så tvivler han ikke på, at strukturreformen vil øge konkurrencen i branchen.

- Der er først og fremmest behov for at transportvirksomhederne bliver styrket professionelt ved at ansætte medarbejdere, der uddannelsesmæssigt kan matche transportkøberne. Som det er i dag, så taler de offentlige transportkøbere, der typisk er akademikere, et helt andet sprog end det vognmændene taler. Det problem bliver ikke mindre, hvis ikke virksomhederne ændrer praksis, siger Jens Erik Madsen.

Han erkender, at en del vognmandsvirksomheder er for små til at beskæftige en eksempelvis en ingeniør på fuld tid.

- Så må de gå sammen med lignede virksomheder, som de ikke konkurrerer med og ansætte en i fællesskab. Netop et udvidet samarbejde mellem de små vognmandsvirksomheder er en oplagt mulighed for at styrke konkurrenceevnen, fastslår Jens Erik Madsen.

Bestyrelsen i mange danske vognmandsselskaber er præget af den traditionelle familiestruktur i erhvervet suppleret med professionel assistance fra enten revisor eller advokat.

- Der er en generel frygt i branchen for at lukke op for bestyrelsesmedlemmer, der har kontakter i andre dele af branchen. Det er en stor fejl, fordi der netop er behov for folk med branchekendskab. De kan give ledelsen et langt bedre medspil end eksempelvis en advokat eller en revisor, siger Jens Erik Madsen.

Han påpeger, at det er en simpel sag, at skrive en kontrakt, der sikrer den nødvendige fortrolighed fra bestyrelsens medlemmer.

Jens Erik Madsen konstaterer, med slet skjult undren, at det hører til sjældenhederne, at mindre vognmandsvirksomheder henvender sig til ham, for at bede om råd og vejledning.

- Det er primært de store transportvirksomheder, der bruger ekstern konsulentbistand. Det skyldes vel dels en generelt ulyst til at blive kigget i kortene, men også at man er usikker på konsulentens rolle og tilknytning til andre konkurrerende virksomheder. Det er naturligvis forkert. En konsulent må holde vandtætte skotter mellem kunderne nøjagtigt som en advokat eller en revisor, siger Jens Erik Madsen.

- Jeg møder ikke en tilsvarende lukkethed i andre brancher. Her tøver selv meget små virksomheder ikke med at bede om hjælp. Danske transportvirksomheder snyder sig selv, når de vælger at stå alene med udfordringerne og ofte betaler de dyre lærepenge.

-----