23948sdkhjf

Nye Schmitz køletrailere til IAT

IAT benytter trailer siderne til at få mere fokus på den store transportkoncern

IAT benytter trailer siderne til at få mere fokus på den store transportkoncern



Den store transportkoncern IAT har netop fået leveret de første seks Schmitz Ferroplast køletrailere af typen dobbeltcompartment.

De seks nye er første del af en større udskiftning. De er alle udstyret med kølemaskiner af typen Carrier Vector Multitemp. Kølekasserne, der er 2,49 m bredde og 2,65 m høje indvendig, er udstyret med sidedøre, så det er muligt at komme til godset fra siden.

De nye trailere er udstyret med Schmitz-aksler, der har skivebremser og EBS samt RSP (Roll Stability Program).

Rullende reklame

Som noget helt nyt har IAT koncernen valgt at udstyre de nye trailere med mere iøjnefaldende reklamer for koncernen.

Direktør Klaus J.B.W. Sandfeld siger i den anledning til Trans Inform:

- Vore køletrailere, som altid er i god stand, har stort set ikke ændret udseende gennem de sidste mange år, og der er masser af plads til yderligere profilering. Nu har vi valgt at bruge hele pladsen på siden til at eksponere os selv. Andre transportvirksomheder vælger, at sælge pladsen til andre kunder, som ønsker at formidle budskaber. Vi vælger selv at benytte pladsen og få skærpet opmærksomheden mere udadtil, siger han.

De nye køletrailere skal indgå i flåden af materiel hos IAT og får fremover de Vesteuropæiske veje som deres arbejdsplads.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062