23948sdkhjf

Alle ønsker at gøre noget

Transportbranchen har reageret med stor alvor på, de mange højresvingsulykker, hvor cyklister rammes af lastbiler. Der er en massiv vilje til handling og mange ideer til, hvad der kan og bør gøres. De nye cyklistspejle har ikke standset ulykkerne, men alle er enige om, at der mere skal oplysning til

Transportbranchen har reageret med stor alvor på, de mange højresvingsulykker, hvor cyklister rammes af lastbiler. Der er en massiv vilje til handling og mange ideer til, hvad der kan og bør gøres. De nye cyklistspejle har ikke standset ulykkerne, men alle er enige om, at der mere skal oplysning til



Forhåbningerne knytter sig til, at Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, der i øjeblikket er i fuld gang med at analysere årsagerne til højresvingsulykkerne, vil komme med et svar på, hvad årsagen til ulykkerne egentlig er, og hvad der konkret skal gøres. Udspillet ventes til efteråret.

Men indtil da fokuserer branchen ikke mindst på oplysning

En af dem, der har arbejdet med problemet er advokat Jacob Forman, som har ført sager omkring disse ulykker. Han mener, at der er behov for en bølge af information

- Der er behov for en stor informationsbølge til alle samfundslag, hvis man vil gøre noget ved højresvingsuheldene mellem højresvingende lastvogne og ligeud-kørende cyklister.

- Det hjælper ikke vi venter til en gang hen på efteråret, hvor Havarikommissionen forventes at komme med en rapport om uheldene. Det skal gå hurtigere, for mens havarikommissionen arbejder sker der fortsat uheld, siger han.

Han vurderer, at mange cyklister overhovedet ikke er klar over, hvilken fare de befinder sig i, når de færdes i store vejkryds, hvor der er alle typer af køretøjer.

- Man må ud i alle medier - også dameblade og på tv-kanaler - med en kraftig informationsstrøm, så alle bliver klar over situationen, og alle også begynder at påtage sig et ansvar for egen situation, når de bevæger sig i trafikken.

Jacob Formans udtalelser på, at han har fået flere chauffører, der har været involveret i højresvinguheld, frikendt. Chaufførerne kan ofte ikke se andet siden af traileren, når de er midt i en højresvingssituation, hvor trækkeren er drevet meget i forhold til traileren. I den situation hjælper det ikke, at cyklisten måske har ret til at køre frem, hvis konsekvensen er fatal og måske ender med, at cyklisten bliver kørt over, påpeger han.

Skilte ved grænsen

Den seneste højresvingsulykke fandt sted i Fredericia i slutningen af april. Det var en tysk lastbil, der var involveret, og en del ulykker skyldes udenlandske chauffører. Derfor foreslår ITD-formand Mogens Therkelsen, at Informér udenlandske lastbilchauffører allerede ved indkørslen til Danmark informeres om, at cyklisterne er en væsentlig del af trafikbilledet her i landet

- Lastvognschauffører, der kommer fra lande, hvor cyklende trafikanter ikke er så almindelige, bliver ofte forbavset over antallet af cyklister her i landet. De udenlandske lastvognschauffører er således ikke vant til det store antal cyklister bl.a. i danske vejkryds, og de er heller ikke vant til den adfærd, som de danske cyklister har, siger Mogens Therkelsen.

Hvert femte højresvingsuheld har en udenlandsk lastvogn som den ene part. Derfor slår Mogens Therkelsen nu til lyd for at der opsættes skilte ved indkørslen til Danmark, hvor udenlandske chauffører kan blive informeret om det store antal cyklister og den fare, som kan opstå i den forbindelse.

Mogens Therkelsen mener, at en løsning også kan være krav om cyklistspejle på alle tunge køretøjer i hele EU - sammen med en gensidig respekt og en bedre adfærd i trafikken.

Mange vognmænd har reageret på situationen og mange virksomheder gør et stor arbejde for at engagere yderligere chaufførerne i trafiksikkerheden. Men flere er inde på, at sagen er kompleks.

Teknik er ikke nok

Således frygter vognmand og bestyrelssmedlem i FDL Jørgen E. Jensen Juelsminde, at det går for langsomt med løsninger, og at chauffører og vognmænd bliver sorteper

- Man behøver ikke at observere ret mange uheld for at finde ud af. at de enten sker fordi chaufføren har en død vinkel i spejlene, eller fordi cyklisten har bragt sig i en position, hvor chaufføren ikke kan se ham/hende, når der drejes til højre. Mon ikke vi på forhånd kender resultatet, når en gang rapporten bliver offentliggjort, spørger vognmanden

- Man vil uden tvivl anbefale kameraer og radarløsninger. Det vil så igen betyde kraftige udgifter til alle vognmænd, og staten kan slippe for at gøre mere - f.eks. udformning af sikrere vejkryds, fordi man på den måde får lagt hele ansvaret over på lastbilejerne og chaufførerne.

- Men hvis det bliver lovkrav med en radar og kameraløsning, og det efterfølgende viser sig at det ikke hjælper synderligt, hvad vil man så gøre, lyder det fra vognmanden, der siden efteråret 2004 har haft en kameraløsning på sine lastvogne.

Kunne man så tænke sig at f.eks. Lene Espersen ville starte informationsmøllen op og lade problemstillingen komme frem i aviser, ugeblade tv-kanaler m.v. så alle indbyggere i landet kan blive involveret i dette fælles problem.

- Det er nemlig for naivt at tro, at det blot lade sig løse med tekniske løsninger og ved at lægge hele ansvaret på den ene part, vurderer han og peger på, at ingen bilister - heller ikke erhvervschauffører - ønsker at forvolde andre skade men at det er ønskeligt, at der også blev fokuseret på cyklisternes rolle og opførsel i trafikke, fastslår Jørgen E. Jensen.

Kampagner imens

Også DTL er bekymret over, at der fortsat sker højresvingsulykker.

- Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er i fuld gang med at analysere årsagerne til højresvingsulykkerne. Det er derfor med stor forventning, vi ser frem til resultatet i løbet af efteråret, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, som erklærer sig enig med formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, Venstres Karsten Nonbo, som til Politiken har udtalt, at han ikke ønsker at foregribe analysen, men at han er skuffet over at cyklistspejlene ikke har reddet liv: "Næste gang skal vi altså ramme rigtigt. Vi ved ikke om spejlene teknisk set ikke er gode nok, eller om chaufførerne indstiller dem forkert eller noget helt tredje. Det er det, Havarikommissionen skal hjælpe med at afdække."

Erik Østergaard peger på, at der næppe findes en simpel løsning på problemet. Der er tilsyneladende en mængde faktorer, som spiller afgørende ind, når der sker et uheld.

- I DTL har vi valgt at fokusere på oplysning. Vi gennemfører flere kampagner, indtil anbefalingerne fra Havarikommissionen er klar, siger han og nævner kampagnen "Trafiksikkerhed i øjenhøjde", som DTL i gennemfører sammen med 3F, Volvo, Falck og Danske Fragtmænd, Sjælland på en lang række skoler i dette forår samt tre store arrangementer på Roskilde Dyrskue, Mariager Børnefestival og Egeskov Slot, som skal skabe kontakt til den brede del af befolkningen og skabe forståelse for en trafiksikker adfærd ved møde med en lastbil.

Hertil kommer kampagnen "Sikker på vej" er et projekt, som henvender sig til 6. klassetrin, og som vi gennemfører på en række skoler i Fyns, Århus og Frederiksborg amter plus et utal af lokale initiativer på skoler og i andre sammenhænge, hvor børn og forældre er samlet.

- Mange af DTLs vognmænd og deres chauffører investerer store ressourcer i det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde. - Når vort fokus er så stærkt rettet oplysning og information, vil vi også på dette område udnytte den nye viden, som havarikommissionen kommer med til efteråret, siger Erik Østergaard.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078