Fluen havde nær fået et chok. Vognmanden lå på gulvet. Havde han fået en blodprop, fløj det straks gennem hovedet på fluen.

Den kiggede ned fra sit faste opholdssted i chefkontorets vindueskarm, og kunne se, at han i det mindste trak vejret - han lå på ryggen med lukkede øjne. Men pludselig rømmede han sig lidt.

Fluen åndede lettet op. Den holdt faktisk meget af vognmanden - selv om han engang havde prøvet at klaske den. Men det ligger ikke til fluer at bære nag. Og selv om chefen bestemt havde sine fejl, så var han aldrig kedelig. Der skete altid noget omkring ham - i hvert fald lige indtil i dag. Og så havde han ligesom fluen en svaghed for wienerbrød.

Derfor blev fluen mere og mere overbevist om, at det med gulvet var en ny dille, og det blev bekræftet, da bogholderen kom ind på kontoret.

Vognmanden rejste sig op på albuerne og bogholderen lod, som om det var helt naturligt, at chefen lå på gulvtæppet.

- Ja, jeg prøver at få en ide til, hvordan vi kommer videre med næste skridt i vores investerings-plan. Jeg vågnede op i nat og følte, at jeg havde fat i noget, men desværre faldt jeg i søvn inden det blev til noget konkret. Og nu prøver jeg lige, om jeg ikke kan genskabe tankegangen fra i nat. Men der sker ikke en pind.

Vognmanden kom med en anelse besvær på benene. Han var ellers så god til at komme op med lige præcis den løsning, firmaet havde brug for, men for tiden var han noget rådvild.

- Det er jo lidt af et luksusproblem, sagde han til bogholderen. Vi behøver faktisk ikke gennemføre det nye lagerbyggeri. Firmaet kører jo helt fint uden, sagde vognmanden, mens bogholderen rakte ham nogle ark med beregninger.

- Jah, men du hørte jo revisorens anbefalinger. Og det er sjældent man kan få en grund så tæt på motorvejen. Prisen er helt perfekt, men det bliver den ikke ved med at være. Jeg tror også, at vi skal slå til nu. Det er jo også sådan noget, kunderne gerne vil have, argumenterede bogholderen.

Fluen kunne se, at vognmanden var i en overvejelsesfase, så talte han altid ekstra hurtigt.

- Det er bare så traditionelt tænkt. Jeg vil gerne komme op med nogle muligheder, der ikke ligger på den flade hånd. Forstår du, jeg mødte sådan en professortype fra universitetet, han er med i noget forskning - noget om litteratur, som overhovedet ikke har noget som helst med transport at gøre, men han fortalte om deres måde at tænke på og koble alle mulige ting sammen på en anden måde.

Bogholderen så lidt betænkelig ud. Han var vant til, at chefen tog gas på alt, hvad der havde med management-ideer og udviklingspsykologiske tanker at gøre. Han plejede at sige, at den type folk havde læst sig til, hvad alle andre ved eller kan tænke sig til ved at bruge almindelig sund fornuft - og så sat dyre ord på.

- Han kommer her ved 10-tiden, oplyste vognmanden.

Fluen havde set en lidt pjusket, bebrillet og nørdet type for sig. Så det var lidt af en overraskelse, da en yngre surfer-type trådte ind på kontoret sammen med en kvinde i begyndelsen af 30'erne.

- Jeg tog Anette med, hun er vant til at køre projekter, sagde manden, som fluen forstod var cand. phil. eller noget i den retning.

Chefen forklarede, at firmaet stod i en gunstig position, hvor man for en gang skyld havde et pænt overskud og udsigt til, at fremgangen ville fortsætte. Fluen kunne se, at han var lidt stolt, da han fortalte det med fremgangen. Han havde kæmpet hårdt for at nå så langt også selv om konjunkturerne var kommet ham lidt til hjælp. Og personalet havde bakket ham op hele vejen, praktisk taget ingen var rejst, selvom der var jobs nok i øjeblikket.

- Jeg har ikke forstand på regnskaber eller investeringer og den slags - og slet ikke på transport, sagde forskeren. Men jeg ved, hvordan man indsamler fakta og opstiller nogle brugbare teorier og den slags. Men det bliver jo nok Anette, der skal styre det praktiske, hvis vi skal køre et projekt sammen - og så skal vi jo lige være enige om, at det er dig, der er eksperten. Vi skal bare hjælpe med at sætte nogle brugbare tanker i gang og vise nogle nye muligheder.

Vognmanden nikkede. Det med eksperten passede ham godt, kunne fluen se.

- Og så kommer det jo ikke til at koste dig noget videre - ud over din tid - eftersom vi kører det som et forsøgsprojekt fra universitetets side.

Det sidste bekom vognmanden endnu bedre. Og de blev enige om at gå videre.

- Nåh, hvad så, sagde bogholderen, da gæsterne var gået.

- Tja, sagde vognmanden. Jeg er stadig usikker på, hvad vi skal gøre. Men nu er jeg usikker på et højere plan.

- Men det er nok rigtigt, at vi ikke skal stirre os blinde på fast ejendom og mursten. Det bringer os kun videre på kort sigt, og vi skal køre os i stilling til at være med fremme, når konkurrencen virkelig tager fart, sagde han.

Bogholderen nikkede. - Ja, det lyder som sund fornuft, sagde han.

Og endnu mere fornuftigt var det - set med fluens øjne, da vognmanden tog sin rulle chokoladekiks frem og bød bogholderen én, mens han begyndte at fortælle om den idé, han netop havde fået.

-----