23948sdkhjf

Speditør-kritik hjalp

Skat's E-Export virker igen fint efter at både speditører og eksportører havde klager over lange svar-tider

Skat's E-Export virker igen fint efter at både speditører og eksportører havde klager over lange svar-tider



Lange svartider og nedetider på Skat's elektroniske system til eksportangivelser medførte i marts og begyndelsen af april forsinkelser og betydelige ulemper for eksportvirksomheder og speditører; men nu er situationen tilfredsstillende. Det oplyser Martin Aabak, direktør i brancheorganisationen Danske Speditører-HTSI.

- Svar- og oppetider er markant bedre, og stabiliteten er fin, siger Martin Aabak og tilføjer:

- Vi er tilfredse med, at der er blevet reageret prompte på vore medlemmers kritik."

Skat oplyser, at problemerne viste sig primært at skyldes en teknisk fejl i forbindelse med en driver i it-systemet.

Danske Speditører-HTSI oplyser, at man vil blive ved at indsamle tilbagemeldinger fra medlemsvirksomhederne om E-Export og formidle dem videre til Skat gennem foreningens fagudvalg for told.

Fagudvalget anerkender det store arbejde, som er udført af Skat for at få løst problemerne hurtigt.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078