23948sdkhjf

Trafiksikkerhed i øjenhøjde ruller igen

3. B på Asgård Skole i Køge tog torsdag forskud på den fjerde sæson i kampagnen ?Trafiksikkerhed i øjenhøjde?. Kampagnen, der er målrettet til elever i 1.-3., skal lære børnene korrekt og fornuftig trafikadfærd omkring lastvogne.

Valget af Asgård Skole er ikke tilfældigt. Sidste efterår blev en af skolens elever dræbt ved en af de tragiske højresvingsulykker, som ?Trafiksikkerhed i øjenhøjde? forsøger at forhindre.

Ind i lastvognen

Kampagnen løber over de kommende fem uger og skal besøge 45 folkeskoler spredt over hele Sjælland, Lolland og Falster.

Mere end 30.000 børn har tidligere gennemgået ?kurset?, der dels består af teori i klasselokalet og en tur i chaufførsædet på en lastvogn, så børnene selv kan se, hvor meget og hvor lidt chaufføren faktisk kan se.

?Trafiksikkerhed i øjenhøjde? er et privat trafiksikkerhedsinitiativ, der er organiseret af Dansk Transport & Logistik, Falck, Danske Fragtmænd, Volvo og 3F transportgruppen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062