23948sdkhjf

Tiltag mod højresvings-ulykker

Det går for langsomt og bliver chauffører og vognmænd sorteper, mener FDL-bestyrelsesmedlem vognmand Jørgen E. Jensen Juelsminde

Det går for langsomt og bliver chauffører og vognmænd sorteper, mener FDL-bestyrelsesmedlem vognmand Jørgen E. Jensen Juelsminde



Han er urolig for udviklingen i sagen med højresvingsuheld og mener, at det går for langsomt med at få lavet tiltag mod uheldene.

- Man behøver ikke at observere ret mange uheld for at finde ud af. at de enten sker fordi chaufføren har en død vinkel i spejlene, eller fordi cyklisten har bragt sig i en position, hvor chaufføren ikke kan se ham/hende, når der drejes til højre. Mon ikke vi på forhånd kender resultatet, når en gang rapporten bliver offentliggjort, spørger vognmanden

- Man vil uden tvivl anbefale kameraer og radarløsninger. Det vil så igen betyde kraftige udgifter til alle vognmænd, og staten kan slippe for at gøre mere – f.eks. udformning af sikrere vejkryds, fordi man på den måde får lagt hele ansvaret over på lastbilejerne og chaufførerne.

- Men hvis det bliver lovkrav med en radar og kameraløsning og det efterfølgende viser sig at det ikke hjælper synderligt, hvad vil man så gøre, lyder det fra vognmanden, der siden efteråret 2004 har haft en kameraløsning på sine lastvogne.

- Kunne man så tænke sig at Lene Espersen ville starte informationsmøllen op og lade problemstillingen komme frem i aviser, ugeblade tv-kanaler m.v. så alle indbyggere i landet kan blive involveret i dette fælles problem.

- Det er nemlig for naivt at tro, at det blot lade sig løse med tekniske løsninger og ved at lægge hele ansvaret på den ene part, vurderer han og peger på, at ingen bilister - heller ikke erhvervschauffører – ønsker at forvolde andre skade men at det er ønskeligt, at der også blev fokuseret på cyklisternes rolle og opførsel i trafikken

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062