Statsstøtte opfattes som et bandeord, men selv om branchen ofte kan være rystet over statens appetit på afgifter og gratis tjenester, så er der få som venter, at det offentlige skal gå ind om hjælpe hverken den ene eller anden, som har svært ved at klare sig. - Vi kan selv, mener man i branchen.

Alligevel er der forventninger til, at regeringen kan gøre noget mere. Det første krav er at staten i det mindste skal lave være med at lave flere benspænd for seriøse erhvervsdrivende end højst nødvendigt. Det næste er, at rammerne skal være tilpas vide til at virksomhederne kan udfolde sig og stå sig i den internationale konkurrence ? og så har regeringen med sit udspil på søfartsområdet vist, at den godt kan.

Den kan både se potentialet i et erhverv ? og handle fremadrettet.

Det har vi set på søfartsområdet, som i kraft af politisk vilje fik gennemført et vigtigt tiltag som det danske skibsregister, DIS, der virkelig har givet bonus for alle parter, især da initiativet senere blev fulgt op af indførelse af tonnageskatten. De basale rammer for erhvervet var herefter mere eller mindre på plads.

Derfor kan det set med andre dele af transporterhvervets øjne opleves som lidt en luksus, når det blå Danmark nu har fået sin egen handlingsplan med erhvervsminister Bendt Bendtsen som aktiv medspiller i et forsøg på yderligere at styrke søfartserhvervet ? og gøre Danmark til den førende søfartsnation i Europa. Rederierne er tilfredse selv om de ikke kan lade være at spørge: ?førende søfartsnation ? hvorfor kun i Europa??

Det er ikke noget tilfælde, at søfartserhvervet i Danmark er nået så langt, at milliard-beløb er daglig tale. Det har krævet en konstant udvikling af traditionerne for fornuftige disposition og dygtige satsninger. Og så en regering, der ikke er bange for at levere sin del af arbejdet og ydermere supplere med handling ? i dette tilfælde på en række vigtige felter så som uddannelse, rekruttering, forskning, udvikling og innovation.

Heri ligger en erkendelse af, at selv nok så flotte resultater ikke er opnået én gang for alle. Det kræver fortsat hårdt arbejde og satsning.

Den slags har man absolut ingen problemer med inden for landstransporterhvervet. Alligevel har man trods fine traditioner gennem alle årene ikke opnået det samme, når det gælder det godstransporten på landevej. Det blå Danmark contra det grå Danmark med midterstriben.

På trods al ministeriel velvilje og pæn politisk respekt er det endnu ikke lykkedes denne del af transporten at få samme berettigede opmærksomhed omkring både sin samfundsmæssige vigtighed og sit betydelige potentiale. Der er store erhvervsmæssige og eksportmæssige sejre at vinde ? og deraf følgende valutaindtjening, hvis det fra regeringens side spilles lige så godt med på udviklingsmulighederne inden for den moderne landtransport som for den succesombruste skibsfart.

Men det lader til, at der er ved at ske noget. I kraft at et stadigt forbedret image ? trods lejlighedsvise tilbagefald ? har flere politikere opdaget, er landtransporten er en selvstændig faktor, som har fortjent mere end den automatiske kritik når noget går galt.

I første omgang har konservative som Allan Niebuhr efterlyst fremme af udvikling og innovation inden for landtransporten samtidig med, at politiske sværvægtere som ministrene Bendt Bendtsen, Flemming Hansen og Lene Espersen, nu sætter sig sammen for at se på erhvervets rammevilkår ? også for at sikre at landtransporterhverves kernevirksomheder fortsat kan have Danmark som udgangspunkt og bidrage stærkt og positivt som et dansk styrke-felt.

-----