23948sdkhjf

Første færøske selskab på fast klippegrund..

Bag selskabet står 950 solide færøske investorer ? et par banker, nogle transportselskaber og ellers en hoben privatpersoner, der har indskudt aktiekapitalen på i alt 25 millioner kroner.

- Det gik forbavsende hurtigt med at få tegnet aktierne; faktisk måtte vi begrænse tilgangen, og ved emissionens slutning var der en venteliste, der dermed står ? i reserve?, når vi udvider igen. Hvilket givetvis sker, når vi på den anden side af opstartfasen går videre til anskaffelse af fly nr 2, hvilket vi regner med finder sted inden udgangen af dette år, siger Petur Rasmussen, FaroeJet?s direktør for handling og chartersalg.

Helt så let har det naturligvis i virkeligheden ikke været. Projektet blev undfanget i foråret 2005, og selskabet blev oprettet den 20. december 2005. Men både undervejs og helt frem til starten den 15. maj har der været arbejdet intenst på at indhente de mange tilladelser, strukturere de mange manualer og instrukser, hyre personale og rigge organisationen til.

Fødselshjælper

Til gengæld er det så også, siger Petur Rasmussen, første gang, et luftfartsselskab oprettes på rent færøsk basis; det konkurrerende Atlantic Airways havde jo Cimber Air som fødselshjælper og støttepædagog i mange år.

Det skal nu vise sig, om den faste forankring på Færøsk klippegrund kan bære FaroeJet fremad. I hvert fald ankommer selskabet første lejede fly, Avro RJ100, pr 1. maj ? og dermed i tide til indvielsen den 15. maj, hvor der startes op med seks gange ugentlige flyvninger, og det dobbelte i sommerperioden. Senere, når fly nr 2 kommer til, bliver der tale om to gange dagligt hele tiden.

Fragten i fokus

Fra starten lægger FaroeJet stor vægt på fragtsalget, hvor ProActive Airline Services er GSA for Danmark og ? på sigt ? Skandinavien.

Selskabet lancerer sig fragttilbud på tre niveauer: General cargo, FaroePack and FaroePack Super ? det sidste som et ?håndholdt? produkt, der er garanteret plads endog før betalende passagerer og med fuld money back-garanti.

- Kapaciteten på vores fly vil være omkring 1,000 kg afhængigt af mængden af passagerer og bagage, men den kan så vel gå op på 1,500-1,800 kg i visse tilfælde. Vi vil have den politik, at fragt går frem for post, så man vil ikke opleve, at posten bliver lagt først ombord og en del af fragten agterudsejlet, fordi tiden pludselig kan blive knap frem mod afgang.

Synlighed

- En anden væsentlig ting er, at vores GSA, ProActive, vil være synligt til stede ved afgangene og sikre attention på fragten. Selve håndteringen har vi lagt ved SAS Cargo, og vi forventer en service, der får vores fragtprodukter godt fra start, siger Petur Rasmussen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141