23948sdkhjf

Femern-afgørelse inden jul

En række nærmere vurderinger af forudsætningerne for en fast Femern-forbindelse skal lede frem til et klart beslutningsgrundlag inden udgangen af 2006.

På et møde forleden I Berlin mellem den tyske forbundsminister for transport, byggeri og byudvikling, Wolfgang Tiefensee, den danske transport- og energiminister Flemming Hansen samt Slesvig-Holstens minister for videnskab, økonomi og transport, Dietrich Austermann blev de tre ministre enige om en tidsplan for de skridt, der skal føre frem til en beslutning om en fast forbindelse over Femern Bælt inden udgangen af 2006.

Planen for det fortsatte arbejde frem mod en beslutning vil omfatte en række skridt, oplyser transportminister Flemming Hansen.

Forudsætningerne

Der skal ske en endelig gennemgang af de forudsætninger, der er gjort om projektet. Det gælder trafikprognose, anlægs- af driftsomkostninger, størrelsen af EU?s TEN-støtte samt realrenten.

Hertil kommer en grundig gennemgang af de vigtigste aspekter ved valg af den rigtige finansieringsmodel for projektet.

Desuden skal man overveje spørgsmål relateret til opgraderingen af land-anlæg og evaluere de miljøspørgsmål, der er bragt på banen i miljøkonsultationsprocessen.

Endelig skal der ske en fortsættelse af de igangværende tekniske undersøgelser, eksempelvis af navigationsforholdene ? alt sammen for at understøtte beslutningsprocessen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08