Fragtmand har 60 års jubilæum
Den kendte fragtmandsvirksomhed Brdr. Bie A/S, der kører fragtruten Aarhus Odense, har i dag 60 års jubilæum.
Virksomheden blev etableret helt tilbage i 1946 og blev drevet af de to brødre Christian Ejnar Bie og Knud Bie. I 1979 døde Christian Ejnar Bie, og firmaet kørte derefter videre med Knud Bie og enken Gøta Bie som ejere. Fra 1979 til 1983 var Poul Bie leder af virksomheden og i 1983 blev Poul Bie og Jytte Bie Fabiansson gift. Ved årsskiftet 1999 2000 døde Poul Bie, hvorefter Jytte Bie Fabiansson blev eneejer og administrerende direktør for virksomheden, som hun stadig driver.
Firmaet kører med fem trækkere, fire forvogne, tre mindre vogne, samt tolv trailere, hvoraf flere er med dobbeltdæk. Sidste år købte Jytte Bie Fabiansson en fragtrute mere op. Det er rute 304, der går Grenaa Odense og derfor passer fint ind i firmaets logistik. Virksomheden holder reception på fredag den 28. april, hvor den ene af stifterne Knud Bie, der er 91 år, også vil være til stede.
-----