23948sdkhjf

Endnu færre vindmølletransportører

Skan-Bo afhænder sværgodsaktiviteterne til Give Sværgods. Dermed er antallet af store vindmølletransportører atter en gang blevet reduceret

Skan-Bo afhænder sværgodsaktiviteterne til Give Sværgods. Dermed er antallet af store vindmølletransportører atter en gang blevet reduceret



Blot ni måneder efter at Give Sværgods A/S overtog forretningsdelen med transport af vindmøller samt tilhørende blokvognsmateriel fra SKAKS Specialtransport A/S, har den midtjyske sværgodstransportør netop overtaget alle sværgodsaktiviteterne hos Skan-Bo Transport Danmark A/S i Skanderborg.

I forbindelse med overtagelsen af forretningsdelen fra Skan-Bo, overtager Give Sværgods A/S al blokvognsmateriellet og tilhørende trækkere. Skan-Bo Transport Danmark A/S har i stedet valgt at fortsætte med virksomhedens kerneaktiviteter transporter mellem landsdelene i Danmark. Skan-Bo Danmark A/S startede op med sværgodstransporter tilbage i midten af 90erne, hvor man kørte for vindmølleproducenterne Nordtank og Micon, der senere blev slået sammen til N.E.G. Micon, som efterfølgende blev fusioneret med Vestas. Skan-Bo Transport Danmark A/S ekspanderer kraftigt på sværgodssiden, da man i 2001 overtog en stor del af materiellet efter Vejle Specialtransport. Inden for det seneste år har Skan-Bo ekspanderet kraftigt på transporterne mellem Jylland og Sjælland, bl.a. er man gået ind i det store marked for transport af betonelementer.

Give Sværgods A/S, der drives af vognmand Sv. Aa. Hansen og de to sønner Carsten og Finn Hansen, har inden for de seneste par år opkøbt sværgodsaktiviteterne fra flere andre vognmandsfirmaer. Den 15. april 2004 overtog Give Sværgods sværgodsaktiviteterne fra OM Transport A/S i Horsens, og i begyndelsen af august 2004 købte man transportmateriellet til transport af tunge vindmølledele fra vognmand Gert Troelsen i Herning. Kort før jul samme år købte man af en del blokvognsmateriel fra samarbejdspartneren, Cadzow Heavy Haulage i Glasgow (Skotland).

Sidste år midt i sommerferien overtog man hele forretningsdelen med transport af vindmøller og tilhørende materiel fra Skaks Specialtransport i Tønder, og hen på efteråret overtog man dele af sværgodsmateriellet fra det tidligere BK Transport, som var blevet overtaget af DSV og derefter blevet solgt videre til Torben Rafn & Co. A/S.

Den første februar i år overtog Give Sværgods en del af materiellet fra det tidligere Cardan Transport A/S fra den nuværende ejer Torben Rafn & Co A/S, der i stedet har valgt at anskaffe sig nyt materiel. Nu har vognmandsfamilien i Give overtaget hele sværgodsdelen fra Skan-Bo Transport.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062