23948sdkhjf

Sværgodsforbud på Vejlefjordbroen falder ikke i god jord

- Jeg finder forbudet på Vejlefjordbroen for kørsel med brede og lange særtransporter for ubegrundet og meget urimeligt

- Jeg finder forbudet på Vejlefjordbroen for kørsel med brede og lange særtransporter for ubegrundet og meget urimeligt



Så klart udtrykker formanden for DTL ERFAgruppen KRAN BLOK, vognmand Frank Segall sin mening om dette forhold. Frank Segall siger videre til www.e-nyt.com:

- Da der er spærretider for de større særtransporter på de mest trafikbelastede tidspunkter af døgnet på Vejle Fjordbroen, er der allerede nu foretaget en regulering af trafikken med særtransporter, så de generer den øvrige trafik mindst muligt.

- Jeg har forstået vejomlægningen på den måde, at begge kørselsretninger føres sammen i den ene vejside, og holdes åben for trafik i begge retninger. Da denne side af broen er så bred, at der i fremtiden skal etableres tre spor, er det sikkert, at de to spor, der bliver i reparationsperioden, sagtens kunne etableres med en bredde, der tillader transporter, der er bredere end 2,55 m. Det er Kran-Blok ERFA's holdning, at transporter der teknisk kan køres på vejene, skal have lov til det, når det ikke medfører væsentlig fare og det i øvrigt sikres at der er så få gener for den øvrige trafik som muligt, siger han.

- Med disse betragtninger finder jeg det meget urimeligt, at alle brede og lange særtransporter, der kan køre igennem strækningen, ikke må gøre det i hele perioden. Her skal især tages i betragtning at, Vejlefjordbroen er et nøglepunkt i den landsdækkende trafik. Ikke kun i Danmark, men som forbindelse mellem Norge og Sverige og det øvrige Europa. Det vil medføre væsentlige gener både for sværgodstransportørerne og også for de øvrige trafikanter, når alle de særtransporter der daglig kører over broen, skal igennem Vejle.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063