Gråsten-vognmand vandt
Knud Erik Heissel blev årets transportvirksomhed i region syd
Vognmandsvirksomheden Knud Erik Heissel A/S, Gråsten, blev i aftes Årets Transportvirksomhed i DTL’s Region Syd, som omfatter Vejle, Ribe, Sønderjylland- og Fyns amter. Fra starten var der indstillet otte virksomheder til at deltage i konkurrencen om at blive Årets Transportvirksomhed i Region Syd. De tre nominerede vognmandsvirksomheder som blev nomineret var I.C. Andersen A/S, Esbjerg, K. Buhl & Søn ApS, Vester Nebel samt vindervirksomheden Knud Erik Heissel A/S, Gråsten. Konkurrencen blev afholdt på DTC i Vejle, hvor en af sponsorerne, Scania Danmark, hos det lokale Scania-servicecenter Dieselhuset A/S havde opstillet to modulvogntog, som kunne beskues. Ud over Scania Danmark er også Statoil og Michelin sponsorer af DTLs Årets Transportvirksomhed.
-----