23948sdkhjf

Kæmpe program fra Renault

Renault Trucks lancerer det mest omfattende program af erhvervskøretøjer nogen sinde

Renault Trucks lancerer det mest omfattende program af erhvervskøretøjer nogen sinde



Mange af de nye lastvognsmotorer klarer ikke bare EURO4 men også EURO5 normen takket være SCR-teknik. Renault Trucks har netop lanceret det mest omfattende program af lastvogne og lette erhvervskøretøjer i lastbilproducentens historie.

I den øverste ende har den tunge landevejsserie Magnum fået implementeret den store 13 liters motor fra AB Volvo Gruppen. Magnum blev relanceret sidste år i en hel ny version, der har været med til at sikre seriens fremtid. Det er dog i lastvognsserien Premium, at de store nylanceringer er sket. Modellen Premium Road blev sidste efterår præsenteret i en ny og mere moderne udførelse med bl.a. en ny 11 liters motor.

Nu er hele Premiumserien fulgt efter. Her er der både tale om Premium Distribution, Premium Lander og Premium Kerax.

Speciel Lander er en i Danmark ukendt version, som på sigt nok vil vinde indpas. Lander er en allround lastvogn, som dækker hullet mellem landevejsvognen Road og den rene bygge- og anlægsversion Kerax.

Samtidig er også Midlum blevet nyopdateret, bl.a. med implementeringen af en ny motor fra Deutz-koncernen. Endelig er de lette lastvogne og kassevogne i Master og Mascott serierne blevet helt opdateret. Fælles for alle de nye køretøjer, er at Renault Trucks nu kan mønstre et helt program, der klarer alle de kommende miljøkrav.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063