Hvornår er din trailer koblet til og hvordan kan du se det? Dette spørgsmål er der alt for mange chauffører og vognmænd, som ikke er i stand til at svare helt korrekt på. Men dette og andre sikkerhedsspørgsmål blev besvaret på et koblingskursus arrangeret af Lundegård Consult, VBG og AMU.

Spørgsmålet om sikker kobling dukker som regel først rigtig for alvor op, når man har tabt en trailer. Det må selvfølgelig aldrig nogen siden ske. Men hverdagens alvorlige informationsstrømme afslører alligevel, at det tit sker.

For at besvare den slags spørgsmål og informere om en række andre trafiksikkerhedsmæssige forhold omkring sammenkobling af tunge vogntog har VBG A/S i Ejby sammen med Lundegård Consult v./René Lundegård og AMU Fyn skruet et to-dages kursusforløb sammen

Teknisk chef hos VBG A/S i Ejby Per Mikkelsen fortæller til Trans Inform, at han længe har brugt lejlighedsvis at tage ud på parkeringspladser og spørge chaufførerne dér, om hvordan de egentlig kan være sikre på, at sættevognsskamlen nu også er smækket og låst som den skal være?

- Det er der ganske enkelt for få, der kan svare korrekt på, og det er med til at sænke niveauet på trafiksikkerheden. Et løst farende påhængskøretøj er bestemt ikke nogen spøg i trafikken.

- Derfor har vi hos VBG i flere år gået med tanker om at nå ud til værkstedspersonale og brugere med mere viden om, hvordan det egentlig forholder sig.

- Ved etableringen af kurset mente vi faktisk, at det skulle kunne køre over en enkelt dag. Men vi har været nødt til at afsætte to hele dage for at komme rundt i alle de generelle problematikker og den relevante lovgivning omkring sammenkoblinger af køretøjer, siger Per Mikkelsen

Det er i øvrigt første gang, at der afholdes kurser af denne type. I løbet af kurset kommer man omkring alle de produkter, der findes på markedet inden for segmentet påhængsvognskoblinger og sættevognsskamler til tunge køretøjer. Kurset er således ikke centreret om blot et enkelt brand på markedet.

At der er behov for mere viden på området, er der overhovedet ingen tvivl om. Rene Lundegård og Per Mikkelsen kom som led i undervisningen ind på, hvor problematisk begrebet synsfri sammenkobling er. Man har en gang givet dispensation til 40 mm påhængsvognskoblinger, og det har mange siden bare taget til indtægt. Men der er visse begrænsninger på vogntogsvægten, og den bliver ofte "glemt".

Eksempler på fejlkobling af sættevogne har man masser af håndgribelige eksempler på hos VBG. På en workshopstand med både nye og ældre koblinger, kan man se hvordan en sættevognsskammel tilsyneladende har haft en kingpin stående oven i koblingsanordningen, uden at sættevognen har været koblet til. En typisk fejlkobling, hvor chaufføren har troet, at den hellige grav var velforvaret, og at sættevognen var koblet til.

I stedet har den blot stået oven på skamlen indtil den er faldet af.

Andre eksempler er sættevognsskamler, der har været haft alt for meget fedt på pladen, mens de vitale dele - som er udstyret smøre-nipler - aldrig har set skyggen af en fedtsprøjte.

Hvor mange ved i øvrigt, at en typisk sættevognsskammel skal serviceres efter hver 10.000 km?

Ved afleveringen af en ny lastvogn med en sættevognsskammel er det mere vigtigt, at skamlen bliver smurt med det rigtige smøremiddel og på de steder som producenten har foreskrevet, end at der bliver smurt et stort lag fedt ud på selve pladen. Et andet stort service problem med hængervogntog er serviceringen af gummipuderne i påhængvognskoblingens fastgørelse til chassiset.

Disse gummipuder bør efterses hver andet år - hos VBG siger man dog, at man kan trække det til maksimalt fem år.

Men problemet er ofte at hele gavlen på en forvogn er ¨"muret" inde, så det er umuligt lige at afmontere en påhængsvognskobling for at tjekke puderne.

Her er det også interessant, at der ikke må benyttes luftværkstøj til den slags montage - fordi gummipuderne netop vil begynde at absorbere stødene fra luftværktøjet og dermed bliver udsat for enorme påvirkninger ved montagen. Påvirkninger der medfører en reduktion af levetid. Her er virkelig et område, hvor der bør sættes ind med mere information til servicepersonale.

-----