Hastighedsharmonisering
Vejdirektoratet åbner i morgen tidlig for en ny funktion på hastighedstavlerne på Motorring 3 ved København.
Funktionen giver skiltene mulighed for at angive en mere varieret hastighedsbegrænsning end tidligere. Samlet set skal det sikre en stadig bedre afvikling af trafikken gennem det store vejarbejde fra Jægersborg til Brøndby, der startede i Påsken i år, oplyser Vejdirektorater, som kalder den nye funktion for hastighedsharmonisering. Det betyder groft sagt, at de automatiske hastighedstavler angiver en hastighedsbegrænsning, der bedreafspejler de faktiske forhold, som trafikanterne oplever på vejen. Det fungerer ved, at det automatiske system måler både på mængden af trafik og hastigheden, før hastighedsbegrænsningen på tavlerne justeres. Systemet er således udviklet på baggrund af vores erfaringer med trafikafviklingen, der foreligger nu, lyder det fra Vejdirektoratet
-----