Mautkompensation et lille skridt nærmere
Tysk regering forhandler detaljer i kompensationsforslag med EU-Kommissionen
Den tyske trafikminister Manfred Stolpe fik delvist det han kom efter, da han mødtes med EU-Kommissionens transportkommissær Jaques Barrot fredag. Stolpe havde inden mødet krævet klar besked om kommissionens holdning til Tysklands oplæg til en kompensationsordning for maut’en.
Baggrunden er, at de tyske politikeres løfte om kompensation til vognmændene for indførelsen af kilometerafgiften på motorvejene ikke er EU-Kommissionens kop te.
Kompensationsordningen må ikke stride mod EU’s regler om konkurrenceforvridning, og det har vanskeliggjort arbejdet for de tyske lovsnedkere.
Mødet mellem Stolpe og Barrot afslørrede, at Kommissionen i hovedtræk accepterer det tyske oplæg. Men en række forbehold skal nu forhandles på embedsmandsplan inden transportkommissær Jaques Barrot mødes med den tyske trafikminister – hvad enten han hedder Manfred Stolpe eller noget helt andet.
-----