23948sdkhjf

Den bedste Premium nogensinde

Motoren findes yderligere i to effektvarianter nemlig 330 hk/1650 Nm og 380 hk/1850 Nm.

Ved introduktionen af Premium Road findes motorserien udelukkende som en EURO3 version. I løbet af næste forår vil der dog blive lanceret både EURO 4 og 5 versioner, som er udstyret med SCRteknik.

Interessant nok er skiftet mellem den tidligere Premium-motor over til den nye motor fra den fælles gruppe, også et skifte fra commonrail indsprøjtningssystemet til et pumpedyse-system med enhedsinjektorer.

Den prøvekørte 440 hk version har en sund lyd. Jeg vil her indskyde at jeg ikke savnede lyden fra commonrailmotoren, så her er i hvert fald sket et fremskridt.

Samtidig er den nye 11 liters motor en meget arbejdsom motor, så det er bestemt et skridt i den rigtige retning for Renault Trucks.

Motorerne kommer som reservedele fra gruppens fabrik i Skövde Sverige og bliver samlet på en helt ny motorsamlefabrik hos Renault i Lyon.

Den nye motor vil formentlig også vil blive tilgængelig i nogen af Volvos lastvognsserier inden for en overskuelig fremtid.

Optidrive II

Premium leveres med en manuel betjent gearkasse eller den kendte Optidrive II gear-kasse, som er den samme version af Volvos I-Shift, der blev introduceret i Magnum tidlige-re på året. Et rigtig fornuftigt valg.

De manuelle gearkasser er fortsat fra ZF og der findes fire forskellige varianter, alle med 16 trin. Det var ikke muligt at prøve en af de nye Premium med manuel gearkasse, da det udelukkende var muligt at køre med en vogn på hele prøveturen. Eftersom der kun var seks vogne ud af i alt 30 testkøretøjer med manuel betjent gearkasse, blev det en version med Optidriver II jeg prøvekørte.

Optidriver II er da også en option, som man nok bør overveje, hvis man står for at skulle anskaffe sig en ny Premium.

Med dette automatiserede gearskifte, går man bestemt ikke forkert i byen. Optidriver II skifter gear stort set uden det kan mærkes.

I kombination med Hill Start assistance - der også er option ? virker gearet som den per-fekte løsning.

Gearvælgeren er placeret på en stilk under rattet i en optimal ergonomisk løsning.

Den automatiserede gearkasse vil formentlig også spare brændstof, uanset hvor økono-misk chaufføren kører ? robotten som styrer gearskiftet, bliver aldrig træt eller stresset som en chauffør kan blive det.

De manuelle gearkasser er ved samme lejlighed blevet mere humane at skifte gear med. De har nemlig fået lavet gearskiftet mellem højt og lavt rangeområde om, så man ikke længere skal skubbe gearstangen ud til højre eller venstre, når man skal fra det ene til det andet område. Nu er der ligesom på DAF lastvogne kommet en knap mere på gearstan-gen.

Det har taget mange år inden Renault endelig har indset at sådan skal det være. Men bed-re sent end aldrig.

Dertil kommer nye bagaksler som findes i en enkeltgearet version og en version med nav-reduktion til Premium Road. De to nye bagakselvarianter kan køre indtil 240.000 km inden der skal skiftes olie.

Bremserne er en version som Renault kalder EBS 5 og som Renault selv omtaler som det bedste på markedet.

ESP-bremser

Premium Road leveres med Optibrake motorbremsen, der er meget effektiv. For dem der har behov for mere bremsekraft leveres der også en retarder, som er væsentlig for-bedret i forhold til den tidligere udgave.

Til Optidriver II er det muligt at få en Voith retarder, der er sammenbyget med gearkassen. Det er en effektiv tilsatsbremse.

Som noget nyt er ESP også en option på den nye Renault lastvogn, et godt sikkerhedsud-styr, som varmt kan anbefales.

Premium har også fået en ny chassisramme med flere mulige akselafstandsvarianter, lige-som chassisrammen kan leveres mere tilpasset til specifikke behov.

Inde i førerhuset er der kommet et nyt interiør med et flot sølvmetallook og et cockpit med nye digitale kontrolinstrumenter, som sidder lige i førerens synsfelt. Det nye arrangement har speedometeret, i form af et digitalt display, siddende lige i midten. Det kræver nok lige lidt tilvænning, at se hastigheden på den måde. Oven over dette display sidder en stor omdrejningstæller med tre runde kontrolure på venstre side og et display på højre side af speedometeret.

Der er også kommet nye kontakter og et nye farver m.v. Samtidig er der indført nye og bedre sæder samt en ny førerhusaffjedring. Sæderne og affjedringen gør det til en rar for-nemmelse at køre Premium ? og det er vel at mærke uden at man mister vejfornemmel-sen.

Førerhusene findes i en dagversion og sovekabineversion. Dagversionen har en anden udformning af hele instrumentbrættet ind mod midten i forhold til sovekabinemodellen, der er tættere på det der er i Magnum.

Nye Xenonforlygter samt indbyggede tågelygter, en ny og mere aggressiv grill, som er lidt mere fremtrædende. Samtidig er overgangen fra forruden over solskærmen og op til det øverste af frontside på førerhuset blevet meget flottere.

Cruisecontrol

På kritiksiden skal det nævnes, at det ikke er nogen god løsning at cruisecontrollen er blevet flyttet op i instrumentpanelet. Denne funktion bør sidde så den faktisk kan betjenes uden man behøver at flytte hånden fra rattet.

Man fristet til at konkludere at det var bedre at have gearvælgeren siddende nede på siden af sædet som i en Volvo.

Med det automatiserede gearskifte skal den ikke benyttes nær så tit som cruisecontrollen skal. En af Renaults teknikere sagde da også at dette punkt ved første kommende opdate-ring vil være noget man ville kigge nærmere på.

Renault bør simpelthen i lighed med flere andre lastvognsproducenter introducere rat-kontakter, så man har sikkerheden i top og man kan nøjes med to stilke under rattet. Pre-mium har tre og det er ikke optimalt.

Samtidig er det også et problem at Hill start assistance skal påvirkes hver gang den skal benyttes. Det bør laves om så den enten er i kraft, når man sætter i gang og lige påvirker bremsepedalen eller også at den er helt ude af kraft.

Den ca.100 km lange prøvetur ud øst for Lyon i Frankrig, gav et godt indblik i vognens kørselsegenskaber. Strækningen omfattede alle vejtyper og Premium Road efterlader et rigtig godt indtryk. Den vil uden tvivl være et godt valg for en vognmand, som skal køre i Europatrafik med en toakslet trækker op til 40 ton vogntogsvægt, hvor man ikke lige stiller krav om et fuldstændig fladt gulv i førerhuset ? for så skal man vælge storebror Magnum.

Desværre har Renault Trucks ikke rigtige bogietrækkere med på det nye program. Det afskærer muligheden for at vognmænd, som f.eks. kører på Norge kan benytte Premium som trækker. Motoren ligger størrelsesmæssigt i det rigtige niveau. Med de nuværende brændstofpriser gælder det nemlig om at have motorstørrelsen afpasset til opgaven.

Inden for tanktransport vil Premium med sin lave egenvægt og tilpas motorstørrelse sikkert være en rigtig god løsning, ligesom mange flådeejere vil være godt stillet med en ny Pre-mium Road.

Der har aldrig været en bedre Renault Premium.

Hvis man kigger tilbage på modellen før Premium, så er det tydeligt at Renault Trucks har ændret kurs og bygger i dag mere europæiske lastvogne - med tydelige nordiske aner. Og det er i grunden ikke så galt.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078