23948sdkhjf

Unilever vælger Frode Lauersen til logistik i Sverige

Det 35.000 kvadratmeter store lager forventes klar i foråret 2006 og skal fungere som ?multishare warehouse?, der også anvendes af Frode Lauersens øvrige kunder.

Aftalen med Unilever kommer blot 6 måneder efter en lignende aftale med Kraft Foods, hvor Frode Laursen i øjeblikket er i gang med at etablere et lager i Göteborg, og da Frode Laursen også har aftale med Nestlé i Danmark og Sverige varetager Frode Laursen således logistikken for 3 af verdens 4 største dagligvarekoncerner, hvilket økonomidirektør Anders Balle, Frode Lauersen A/S, ikke mener, er en tilfældighed:

- Vores succes beror i høj grad på den knowhow som vi besidder inden for de sektorer som vi betjener, og det er således gennemprøvede systemer der overføres fra Danmark til Sverige, siger Anders Balle.


Nordisk ekspansion

Frode Laursen A/S havde sidste år en omsætning på 730 mio. kroner og beskæftigede ved udgangen af 2004 omkring 700 medarbejdere. Selskabet disponerer ifølge egne oplysninger dagligt over mere end 450 lastbiler, heraf 225 egne. Virksomhedens lagerhotelareal vil med ekspansionen udgøre mere end 215.000 kvadratmeter.

Selskabets ledelse forventer forsat ekspansion på den nordiske marked i de kommende år.

- Da vore kunder for størstedelens vedkommende er leverandører af dagligvarer til hele Norden, forventer vi inden for en kortere periode at indgå aftaler om at løse logistikopgaver i de Nordiske lande for et bredt udsnit af vore kunder. Vi mærker en klar tendens fra dagligvareleverandørerne i retning af at reducere antallet af samarbejdspartnere, siger Anders Balle.

Frode Lauersen A/S har fordelt aktiviteterne på 3 divisioner, dagligvarelogistik fra fabrik til indkøbskurv i Norden, distribution af byggematerialer fra leverandør til byggeplads/byggemarked og internationale transporter

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078