DFDS Transport bruger både bro og færger
- I dag benytter vi broen til en fjerdedel af overførslerne. Det vil sige, at 25 procent af vore totale overførsler mellem Danmark og Sverige går via Øresundsbroen, mens resten overføres med Scandlines færger.
- Pris er et ret afgørende kriterium for os. Vi har regnet os frem til, at hvis godset skal til Øresundsregionen, er broforbindelsen langt det hurtigste og billigste alternativ, men hvis godset skal til Stockholm eller Jönköping, så er Scandlines? færgeforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg mere oplagt.
- Det er en stigende procentsats af vore samlede transporter, der årligt krydser Øresund via broen, men vi vil aldrig nå op på 50 procent, for Øresundsforbindelsen vil altid være en omvej, hvis vi skal nord for Øresundsregionen. Selvom vi har forhandlet os til pæne rabatsatser på Øresundsforbindelsen, vil det altid være dyrere for os at køre de ekstra 50 km, der så bliver tale om: 50 km à 6-7 kroner/ per kilometer giver 300-350 kroner ekstra i omkostninger for hvert lastbiltog. Selvom det ikke lyder af meget, så bliver det til noget i den sidste ende.
Langsom starter- Broen fik jo en meget træg start, fordi man egentligt ikke ville have erhvervstrafikken den vej. Priserne blev sat for højt, og rabatsystemet var i begyndelsen for rigidt til, at erhvervskunderne rigtigt fangede interesse for at bruge broen. Nu er der langt om længe kommet skred i prisudviklingen, brotaksterne er sænket samtidig med, at der er mulighed for at forhandle sig til gode rabatter. Det er afgørende for en virksomhed som vores, at Øresundsforbindelsen kan tilbyde et fornuftigt rabatsystem, og selvom vi altid gerne så endnu billigere priser, så er vi nu meget godt tilfreds med de rabatter, vi i dag har opnået.
20.000 via bro- For DFDS Transports vedkommende er det kun trafik mellem Danmark og Sverige, der går via broforbindelsen. Det drejer sig årligt om cirka 15.000 ? 20.000 lastbiler. Gods til kontinentet går via Malmö/Trelleborg ned til Travemünde, og her taler vi langt større antal, nemlig omkring 80.000 på årsbasis. Og derfor ville en broforbindelse over Femern Bæltet heller ikke have den helt store indflydelse på vort trafikmønster.
- Bruger vi færger over Øresund, er det normalt Scandlines, fortsætter Henrik Holm. ? Det hænger sammen med, at Scandlines har den nødvendige kapacitet til at dække vort behov. Det har HH Ferries ikke. Der skal noget til at transportere de 80.000 lastbiler om året, eller omkring 300 enheder om dagen, - som vi sender tværs over sundet.
Det kræver et rederi af en vis størrelse.
Vækst i regionenSydsverige og det danske landområde, der er bundet sammen af Øresundsbroen, udvikler sig med lynets hast.
- Væksten i og omkring Øresundsregionen er enorm i øjeblikket. Bilimportører og grossistvirksomheder skyder op som paddehatte og sikrer sig gennem den optimale geografiske placering et kæmpe nedslagsfelt på 3,6 millioner mennesker inden for en radius af kun100 km. Væksten er naturligvis med til at sikre den fremtidige udvikling for Øresundsbroen, siger Henrik Holm.
- Vi skal også sikre fremtiden gennem vækst., fortsætter Henrik Holm.
? Selvom vi i dag omsætter for 4,4 milliarder svenske kroner på vejtransport i Sverige alene mens Logistik og Air & Sea tilsammen sælger for omkring 5,2 milliarder, så er det svært at vokse i Sverige. Det svenske marked er meget specielt: alle udenlandske transportvirksomheder er repræsenteret i landet, hvilket gør konkurrencen knivskarp. Danmark, Sverige og Finland er små, fine markeder, hvor der er plads til, at virksomheder kan udvikle sig. Her kæmpes der indædt om markedsandele, og vi har stærke konkurrenter, f.eks. Schenker, det gamle Bilspedition, der på indenrigsmarkedet er otte gange så store som os, og DHL ? tidligere ASG ? der er tre en halv gang vor størrelse. Men alligevel føler jeg, vi er godt med: på udenrigstrafikken har vi omkring 30 procent af markedet, på indenrigs omkring 8-9 procent.
DFDS Transport i Sverige er vokset organisk igennem de senere år ? det seneste opkøb fandt sted for halvandet år siden.
- Men vi skal vokse endnu mere og vi er derfor på udkig efter velegnede virksomheder. Vi vil gerne over de næste tre fire år løfte omsætningen med omkring 300-400 millioner svenske kroner om året. Det totale indenrigsmarked udgør i dag omkring 30 milliarder svenske kroner, så vi skal ud og opkøbe virksomheder nu. Men det er svært at finde de rigtige, slutter Henrik Holm.
-----