Ingen maut til 3,5 tons lastbiler
På kort sigt bliver mauten ikke udvidet til også at gælde 3,5 tons lastbiler, har den tyske transportminister Manfred Stolpe for nylig annonceret.
Udtalelsen var svar på en forespørgsel fra Allianz pro Schiene, sammenslutningen af jernbaneoperatører og – industri, der – meget naturligt – ønsker, at der skal opkræves kilometerafgift for alle erhvervskøretøjer, og det helt ned til 3,5 ton. Et af de argumenter, Allianz pro Schiene fremlægger er, at kilometerafgiften har medført et stigende antal køretøjer med en vægt på mellem 7,5 og 12 ton og en tilsvarende nedgang i 12 – 18 ton segmentet.
Og nu vi er ved mauten, så er den tjekkiske republik i fuld gang med at indføre en lignende vejskat. Fire konsortier har allerede afgivet tilbud på etablering af et maut-lignende afgiftssystem i landet. Det billigste tilbud stammer fra et konsortium bestående af schweiziske Asco og Fela. Derudover er Italien, Tjekkiet og Østrig med i licitationen, mens Toll Collect, der har stået i spidsen for opbygning og indførelse maut-systemet i Tyskland, ikke har vist nogen interesse for projektet. Og den lader vi lige hænge i luften et øjeblik...
-----