23948sdkhjf

Ny vigtig vejforbindelse åbnet

Det sydlige Østjylland bedre forbundet med det sydlige midt- og vestjylland

Det sydlige Østjylland bedre forbundet med det sydlige midt- og vestjylland



Nu er der blevet bedre og mere direkte vejforbindelse fra motorvej E45 ved Horsens, direkte til Give og videre til Esbjerg.

Det har mange lastvognschauffører allerede opfattet.

Hele hjørnet ned til Kolding bliver lige skåret af, hvis man f.eks. skal køre fra Århus til Esbjerg. Samtidig er den nye vej en direkte forbindelse til Billund lufthavn fra hele det Østjyske område.

Indtil den sidste del af vejstrækningen blev åbnet, skulle man ind gennem Vejles kaotiske trafik, som ofte kunne være en hård prøvelse i den trafiktætte tid.

Endnu mangler der dog at blive lavet en ny omfartsvej ved Give, så man kan køre det sidste stykke mere direkte. Men det er på vej.

Sidste år åbnede den første etape, der er et statsprojekt og som går fra Riis lige syd for Give via Ølhom til Uldum vest for Horsens. Nu er den sidste etape fra Uldum og til motorvej E45 sydvest for Horsens, som er et amtsligt projekt netop blevet åbnet. Denne vejstrækning er i øvrigt, den sidste vej som bliver anlagt i den nuværende Vejle Amtskommune inden kommunalreformen træder i kraft. En del af strækningen fra Ølholm til Riis vil senere blive udbygget til motorvej og indgå som en del af den kommende motorvej mellem Herning og Vejle.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078