Det er ikke mange år siden, at begrebet blot blev kaldt internationalisering og mange steder mest blev opfattet, som noget de havde fundet på i handelshøjskolernes afhandlinger, og som højst betød, at telefondamen i firmaet skulle kunne klare at viderestille en engelsktalende.

For store dele af transporten er der intet nyt i hverken at tænke internationalt eller globalt. Vi havde ikke været på det høje niveau hverken på eksportmarkederne eller i handel og søfart, hvis alle havde siddet og pillet i de lokale navler.

Danmark har jo siden vikingetiden været en nation af handelsfolk. Vi var en del af et europæisk indre marked 1000 år før, nogen havde hørt om EU. Så det er ikke tradition for handel og søsteraktiviteten transport, vi mangler.

Men det må jo betyde, at vi gør det rigtige, og at der netop ikke skal laves om på tingene, vil nogen måske indvende. Den holder bare ikke. For det er netop ved at følge med i udviklingen og være på forkant, at vi har nået vores fine position. ?Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu? lyder A:P. Møllers gamle slogan, som i dag er gledet ind i sproget nærmest som en fast vending.

Heri ligger både en forretningsmæssig fornuft, som nærmer sig forsigtighed og forberedelse af det næste skridt, som er nødvendigt for at holde trit med udviklingen og være lige det hestehoved foran, som gør forskellen.

Nu er der ingen, der forventer, at enhver lille vognmand eller transportvirksomhed, skal gå i A.P. Møllers eller DSV?s fodspor. Men de store virksomheder er nødt til at være helt med fremme både mentalt og i praksis. Og som det ser ud i dag, gælder nøjagtigt det samme faktisk også for de mindre transportvirksomheder.

Det er ikke nok blot at forlade sig på, hvad vi plejer at gøre. Selv om det, der måske ikke er synligt i dag, bliver krystalklart senest i morgen. Der skal tænkes nyt ind i de gode gamle dyder og alle må have øjnene åbne for nye muligheder ? herhjemme og på udebane.

Ellers står man en dag og tænker: Hvad skete der? Hvor blev de trofaste kunder af? Så er det ved at være i 11. time med forandringsprocessen. Så kan man ærgre sig. Hvorfor sørgede vi ikke for at sikre os lidt uddannelse, lidt ny viden, lidt ændret ledelsesstruktur, lidt anderledes personalesammensætning? Hvorfor i alverden gik vi ikke bare i gang?

Storm P havde en vits, der lød: Det er svært at spå ? især om fremtiden. Det er blevet forvansket til ?man kan ikke spå om fremtiden?. Men hvad skal man da ellers spå om ? fortiden måske. Fremtiden er karakteriseret ved, at vi ikke aner, hvad der sker. Men vi har faktisk ganske gode prognoser. Vi kan se, hvad der sker i Kina og også i Indien, der ligeledes er på vej med et økonomisk og erhvervsmæssigt tigerspring. Vi ser Asien vågne op til dåd. Vi udfordres nu for alvor. Der er lagt op til en helt ny fordeling af arbejdet, hvor de andre åbenlyst er bedre til det manuelle. Vores job bliver at håndtere viden, ideer og skabe løsninger. Derfor skal vi være åbne for nytænkning og samarbejde langt bedre ? både erhvervsliv og det offentlige, virksomheder og uddannelsesinstitutioner/forskning, firmaer indbyrdes. Det er udfordringen. Det er spændende.

-----