23948sdkhjf

Kold luft på blodet

- Man kan ikke bare indbygge en kølemaskine i en luftfragtscontainer og sætte strøm til. Det er ikke muligt i fly af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager. Derfor kræver det helt andre løsninger, fortæller Gert Mortensen, KLM Cargo Pharmaceutical Logistics.

I praksis løses temperaturfølsomme forsendelser i luften, med isolerede indpakning kombineret med tøris. Eventuel suppleret med en batteridrevet ventilator.

Temperaturreguleret luftfragt af farmaceutiske produkter, gælder typisk blodprøver, blodserum, vacciner og en lang række bioteknologiske produkter.

- Jeg sidder netop med en forsendelse af væksthormoner til Memphis i USA, som er et typisk biotek produkt, der kræver temperaturreguleret transport, siger Gert Mortensen.

Fire niveauer

KLM Cargo Pharmaceutical Logitics inddeler forsendelserne i forskellige niveauer.

- Vi har fire serviceniveauer. Vores laveste niveau Pharma4, handler ikke så meget om at holde forsendelsen inden for en snæver temperatur afgrænsning. Her handler det mere om at beskytte forsendelsen mod ekstremer, som høj varme, direkte sollys, regn eller frost. Det der er afgørende, er at vi sikrer gennemsigtighed over vores håndtering af fragten i gennem hele netværket over for speditører og medicinalindustri, fortæller senior manager Arthur van Olst, KLM Cargo ? Pharmaceutical Logistics i Shiiphool Amsterdam.

Herover findes tre niveauer med stadigt mere specifikke og strenge krav til temperaturniveau og miljøpåvirkning. Den højeste Pharma1 er KLM Cargos ?closed cool chain solution?, for varer, der kræver præcis temperaturkontrol, typisk inden for et spektrum på -20 til 25 grader celsius.

KLM Cargo leverer typisk en specialdesignet container til kunden eller dennes speditør, der pakker forsendelsen og sætter den krævede ?start? temperatur inden i ?pakken?. Herefter er det så KLM Cargos opgave, at sørge for at pakken når frem inden temperaturen kryber over den aftalte ?slut?-temeratur.

Forsendelserne sendes i såkaldte envirotainers ? specielle luftfragtspalletter i aluminium med fleksible hyldesystemer, der tillader anvendelse af forskellige former og niveauer af isolering, samt endelig beskyttelse med en pressening.

- Variationer i det omkringliggende miljø, er en af de helt store udfordringer for os. Det hverdag, at forsendelsen afgår fra en lufthavn i eksempelvis Canada, hvor der er minus 5 grader og den lander i en lufthavn i Bahrain, hvor der er 45 grader i skyggen. Det sætter grænser for, hvor lang tid en given forsendelse må opholde sig på tarmac?en. Derfor kan vi ikke bare behandle godset sammen med enhver anden luftfragtsforsendelse, siger Arthur van Olst.

Overvågning

Det varierende ydre miljø og den begrænsede temperaturmæssige levetid af forsendelserne, gør at tidsfaktoren spiller altså en afgørende rolle for de farmaceutiske produkters tilstand ved ankomsten.

- Derfor er nøje planlægning og tæt overvågning af fragten meget vigtig. Det kræver simpelthen en separat håndteringsprocess. Vi har specialuddannet personale udpeget på alle vores destinationer, som tager sig af de farmaceutiske forsendelser. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre, at en pakke ikke hænger fast i systemet, siger Arthur van Olst.

Værdien af de farmaceutiske produkter er ofte ganske høj, selv om de sjældent fylder særligt meget. Derfor stiller kunderne naturligvis også store krav til transportøren.

- Gennemsigtighed er utroligt vigtigt for kunderne. De skal være sikre på, at godset håndteres inden for de grænser, der er aftalt. Det vedlægger ofte ?monitorer?, der registrerer temperaturen hen over forsendelsen. Men det er kun en kontrolforanstaltning. Derfor gør vi meget ud af at give kunden et realtime indblik i vores processer, fortæller Arthur van Olst.

Men det er ikke kun KLM Cargos kunder, der stiller krav til transporten af farmaceutiske produkter. De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) er på vej med nye regler, der vil skærpe kravene til transport af medicinalvarer.

- Det giver naturligvis ekstra udfordringer for os, men vores ekspertise på området og vores designerede netværk betyder på sigt, at de skærpede krav vil styrke vores position på markedet, siger Arthur van Olst.

Han påpeger samtidig at markedet for farmaceutiske produkter er i kraftig vækst. Dels på grund af udviklingen af nye præparater og dels på grund af en stigende andel af ældre på verdensplan. Medicinalindustrien omsætter på verdensplan årlig for omkring 700 mia. USD.

Fusion

KLM Cargo flyver med 3 rene Boeing 747-400 EXR fragtfly. Desuden opererer selskabet med 21 såkalde 747-combis, der er kombinerede passager/fragtfly.

Lastrummet i flyene er naturligvis en vigtig del af de ydre miljø for de temperaturregulerede transporter.

- KLM?s fly har i mange år været udstyret med temperaturkontrol af lastrummene. Vi er stadig et af de få selskaber, der har den facilitet på vores fly. Temperaturen uden for et fly i luften er ofte under minus 50 grader og det gælder om, at forhindret at godset får frost. Det kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke muligt at fryse lastrummet, da is er en sikkerhedsrisiko. Men temperaturkontrollen betyder, at vi kan sætte en fast temperatur mellem eksempelvis 5 og 8 grader. Dermed kan vi give vores forsendelser et stabilt ydre miljø, fortæller Gert Mortensen.

KLM fusionerer som bekendt med Air France 1. oktober. Det betyder også at KLM Cargo og Air France Cargo smelter sammen. Herved dannes verdens største luftfragtsselskab målt på netværks størrelse.

KLM Cargo flyver naturligvis også med andre temperaturfølsomme varer, som blomster og fersk fisk.

- Vi har eksempelvis en betydelig volumen på transport af ferske laks fra Norge til Japan, fortæller Gert Mortensen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.123