23948sdkhjf

Retfærdig fordeling af infrastrukturmidler

- Stigende transportmængder, fokus på effektivitet og rationaliseringer samt overbelastning af vejnettet og øget miljøbevidsthed, er faktorer, der er til branchens fordel, hedder det i beretningen.

Men formanden påpegede også en række problematiske rammevilkår for skibsmænglerne og søfarten.

Blandt andet det store misforhold, der er mellem samfundets investeringer i infrastrukturen set i forhold til havnenes betydning for godstransporten.

Mens der årligt investeres milliardbeløb i vejnettet og jernbanen, så er investeringerne i havnene på et helt anderledes beskedent niveau.

Havnene finansieres i dag stort set udelukkende via direkte brugerbetaling, hvor eksempelvis veje og i nogen grad jernbaner finansieres over skattebilleten.

Profitfokuserede kommuner

Men uligheden hører ikke op her.

Tonny Dalhøj Paulsen brugte Storebælts Broen som et eksempel på et vejanlæg, hvor brugerne betaler direkte.

?Som udgangspunkt kan der sættes lighedstegn mellem de brugerbetalte faste forbindelser og de danske havne, nemlig at begge er en del af den nødvendige infrastruktur..., ..men der er stor forskel. Når forretningen Storebælt giver et positivt dækningsbidrag, så nedsættes taksterne til gavn for brugerne. Derimod er situationen for havnebrugerne en helt anden. Havneejerne respektive infrastrukturforvaltningerne stiller større og større krav til optimeringen af havneforretningen, og dermed også til overskudsgraden. Det betyder blandt andet takststigninger, som er med til at øge overskuddet i havnen, hvoraf en del i visse havne tilbageføres til de kommunale havneejere til ugunst for havnens brugere.?

Ny havnelov

Omkring revisionen af havneloven i foråret udtrykker beretningen tilfredshed med, at det lykkedes at begrænse havnenes mulighed for at konkurrere på havnetjenesteyderlser, selv om døren blev åbnet på klem for de mere skibsrelaterede ydelser som bugsering og lodsning.

?Vi er glade for, at bestemmelsen i den tidligere havnelov, om at skibsmæglerarbejdet ikke må og kan udføres af havnene også gælder i den nye lov.?

Men blækket på den nye havnelov er dårligt tørt, før bestemmelsen er under angreb. En ny rapport fra Transportministeriet konkluderer nemlig, at havnenes konkurrenceevne over for udenlandske nabohavne bør forbedres, ved at lade havnene tilbyde havnerelaterede serviceydelser.

Tonny Dalhøj Paulsen lagde i beretningen ikke skjul på, at organisationen Danske Havne ville fortsætte lobbyarbejdet for, at havnene selv for lov til at tilbyde services som stevedoring, lagerføring mv.

?Det er naturligvis ikke befordrende for samarbejdet mellem organisationerne....,....men heldigvis er er mange andre områder, hvor foreningerne kan samarbejde og støtte hinanden til gensidig glæde.?

Ikke prisen alene

Tonny Dalhøj Paulsen fastslog, at fokus på pris var en vigtig og naturlig del af enhver virksomhedsdrift. Men han advarede om, at prisen ikke må få lov til at blive det eneste ?kvalitets-parameter? i konkurrencen.

?En kraftig fokusering på lave priser kan være en medvirkende årsag til manglende overholdelse af anbefalinger og kan på længere sigt være skyld i manglende forbedring af ydelser, og dermed, at virksomheden får et ry som sub-standard. Hvis dette smitter af på de virksomheder, der prioriterer kvalitet, kreativitet og produktudvikling, så kan branchen lide stor skade.?

Formanden gjorde også status over branchens omfattende uddannelsesindsats, men konstaterede med ærgrelse, at der kun var antaget 50 elever i foreningens 157 medlemsvirksomheder.

- Det er ikke et tal, der imponerer. Derfor endnu en gang en bøn fra bestyrelsen ? vær jeres ansvar bevidst og forsøg i det omfang, der er muligt, at hjælpe unge mennesker med en god uddannelsesplads. Derigennem hjælper man ikke kun sig selv, men hele branchen, sagde Tonny Dalhøj Paulsen, der fastslog at Danmarks position som søfartsnation var afhængig af, at branchen formår at rekruttere de ?de rigtige? unge mennesker.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079