Der er mange udfordringer for dansk transport, logistik og spedition i disse år. F.eks. skal landevejstransporten indstille sig på at dele vilkår med søfarten. For den traditionelle hjemmebase for transportopgaver, fiskeriet og landbruget bliver en mindre faktor. Vi skal ud på det internationale marked ligesom søfarten, der jo har vist vejen og klaret sig flot.

Det siger direktør i HTS Michael Svane, der har transport, som et af sine nøgleområder.

Og den største udfordring: Rekrutteringen er helt afgørende for erhvervet, fastslår han.

- Hvis vi skal sikre, at dansk transport bliver en af vinderne er det nødvendigt at kigge grundigt i egne række. Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i den rigtige position. Transporten har længe fungeret i en åben økonomi og Danmark har en velfunderet tradition for handel med hele verden.

- Men det kræver, at vi hele tiden har de rigtige personer. Derfor er rekruttering en opgave, som alle må stå sammen om. Dels skal vi have øget interessen blandt de unge for at søge ind i erhvervet og dels får vi i de nærmeste år brug får medarbejdere med en anden uddannelsesmæssig baggrund, end vi har været vant til at efterspørge i hvert fald i store dele af branchen. Det bliver en stor udfordring mange steder. Vi skal simpelthen ud over de rammer, vi kender. Efter min opfattelse så må, bør og skal der være plads til akademikere i fremtidens transport.

- Globalisering betyder, at der vil være større fokus på, hvad det er for gods, vi kører med. Udgangspunktet for dansk eksportkørsels stærke position har jo hjemmemarkedssektorer. Men mængderne indenfor fiskeri er faldet og selv store produktionsvirksomheder inden for landbrug lægger dele af produktionen og forædlingen ud af landet ? samtidig med at industrien og fremstillingserhvervene outsourcer.

- Derfor får transporterhvervet en helt anden markeds-situation at forholde sig til. For uden den stærke hjemmebase skal man jo ud på en meget mere åben mark sammen med kolleger og konkurrenter. Det er her, at vilkårene kommer til at ligne søfartens, og det er af den grund, at en stadig større del af valutaindtjeningen fra transporten skal komme fra dens kunder og tjenesteydelser ude i verden og i Europa ? en virkelig udfordring til virksomhederne, som må tænke langt videre, end vi har været vant til.

- Det er ingen tvivl om, at det er nødvendigt med et mere udviklet samspil mellem transportformerne. Dette samspil skal optimeres, hvis vi for alvor skal kunne udnytte den stærke udvikling inden for transporten, hvor vi jo må regne med en fordobling af trafikken inden for Europa i løbet af de næste 10 år ? samtidig med at der jo kommer et stadigt stigende pres på leveringen: Gods til tiden.

- Så de løsninger, der skal til for at betjene fremtidens kunder og for at servicere transportsystemet, kræver simpelthen, at snitfladerne mellem de forskellige transportformer bliver bedre, understreger Michael Svane.

- Men ser vi på den infrastruktur, der jo er meget aktuel herhjemme i øjeblikket, må vi sige lige ud: Vi har ikke en optimal infrastruktur i Danmark i øjeblikket. Hverken for persontransporten eller godstransporten. Og det i en tid hvor mobilitet er så afgørende.

Hvis ikke vi har en effektiv og velfungerende jernbane-sektor, kommer vi i problemer. Hvis ikke vi får rettet op til årtiers forsømmelser på jernbanen, ja så vil presset på den øvrige del af infrastrukturen blot tage til. Det vil sige, at tanken om at flytte en del af de stigende godsmængder fra landevej over på banen ikke er særlig realistisk.

- Derfor må der ske en hurtig genopretning af jernbane ? men, men, men?det skal altså ikke ske på bekostning af den faste Femern-forbindelse, som ganske enkelt er et must, hvis Danmark skal fastholde et stærk konkurrence-evne. Vi har ikke råd til at undvære en sådan fast forbindelse.

- I HTS er vi dog ikke til sinds at pege fingre af hverken politikerne eller ministre, når det drejer sig om forsømmelserne på jernbanen. Jeg tror, at det er rigtigt, at sige at jernbanen har lidt under en generel mangel på interesse ? også i transporterhvervet. Her har banen kun haft få fortalere. Vi har nok alle sammen fokuseret for ensidigt på landevej og sø.

Men i transportpolitikken er ikke et menukort, hvor vi kan nøjes med at vælge enkelte retter. Vi må tage det hele - forret såvel som hovedret og dessert, siger han.

I HTS har man mange ønsker til både Finanslov og Folketinget i det hele taget.

På transport-området gælder det bl.a. behovet for forsøg med modulvogntog, digitale vejkort, tilskud til miljøvenlige lastbiler bedre infrastruktur i det hele taget og en klar satsning på offentligt/privat samarbejde i projekter og udbud, det såkaldte OPP-samarbejde - ikke mindst i sammenhæng med den kommende kommunalreform med regioner og større kommuner.

Forskning i luftforurening, herunder partikelforurening og havne-tunneller under Københavns Havn og Århus Havn, står også højt på HTS? ønskeseddel til Finanslovsforhandlingerne for så vidt angår transportområdet, ligesom Michael Svane mener, at det er nødvendigt at komme videre med energiforskningen.

Nu senest er brint-teknologien blev aktuel, men Michael Svane fremhæver tillige vigtigheden af at forske i bioteknologien til energiforbrug, nu da vi har en stor og effektiv landbrugssektor og tradition for både nyskabende ideer og evnen til internationalt at komme ud over rampen.

Han efterlyser nytænkning inden for transport og logistik-branchen ud fra den forudsætning, at der rummer mange særdeles dygtige og kompetente mennesker.

- Så jeg tror ikke, at der bliver svært at komme igennem med den nødvendige omstilling. Men det kræver både, at man åbner for folk ?udefra?, som kommer med ny inspiration og passer på ikke at forskertse, de muligheder, der dukker op.

- I USA kalder de det ?critical thinking?, og her er jeg sikker på, at vi kan lære meget i forbindelse med de udfordringer, vi står overfor. Der skal tænkes i nye baner, og der er ikke tvivl om, at den virksomhed, der virkelig formår at sætte det rigtige hold, bliver et guldrandet papir i fremtiden, siger Michael Svane, og peger på, at det kræver såvel en ledelsesmæssigt som en uddannelsesmæssig anstrengelse.

Til gengæld er det ikke forbeholdt de store virksomheder at være med i spillet.

- Der er absolut plads til også mindre virksomheder, der har antennerne ude. Ikke mindst, hvis de satser på netværk-samarbejde, siger han.

-----