Automatiseret gearskifte hjælper på brændstofforbruget
Med brændstofprisernes himmelflugt har incitamentet til at køre mere brændstof-økonomisk aldrig været større. Vi har set nærmere på en treakslet trækker af typen DAF XF 95.480 med ZFs AsTronic gearkasse hos vognmand Leif Hansen, Gedved.
Ingen er længere i tvivl om, at brændstoffet er blevet meget dyrt på det sidste - måske med undtagelse af enkelte transportkøbere, som helst vil undgå at betale olieprisstignin-gen.
Så der har aldrig der været større incitament til at spare på brændstoffet.
Derfor bliver der gjort meget for at spare, og i dag kan mange vognmænd ikke gøre ret meget mere ved forbruget. Kørselsopgaverne er meget medbestemmende for forbruget og har man haft chaufførerne på kursus for at lære at køre på grønt, som det hedder, så er mulighederne ved at være udtømt.
En af de tilbageværende muligheder er rent teknisk at se nærmere på lastvognene og vur-dere om, de passer til godt nok til de opgaver, de udfører. Er de f.eks. gearet rigtigt? Har de den rigtige dækmontering? Kunne man med fordel benytte lastvogne med gearkasser med automatiseret gearskifte?
Nogle vognmænd viger nemlig tilbage for at købe den slags nymodens ting, fordi det ko-ster lidt ekstra ved anskaffelsen. Men mange ændrer opfattelse, når de har prøvet at køre med en lastvogn, der har automatiseret gearskifte.
Bruger mindre brændstofNår de efterfølgende måler på brændstofforbruget finder de måske også ud af, at en last-vogn, der er udstyret med en gearkasse med automatiseret gearskifte, sandsynligvis bru-ger mindre brændstof - specielt ved kørsel i byområder med mange start og stop.
En af de vognmænd som for længst har set fordelen ved gearkasser med automatiseret gearskifte, er vognmand Leif Hansen, Gedved.
Han kører selv til daglig med en treakslet trækker af typen DAF XF 95.480 med ZFs AsTronic gearkasse, hvor en veldresseret robot sørger for gearskiftet.
Vognen benyttes til kørsel med skibscontainere, hvor der både køres med fuld vogntogs-vægt, med dellaster og med tomme containerchassiser. Laste- og lossedestinationer ligger ikke altid ved motorveje, og turene er ofte over forholdsvis korte afstande, så kørselsfor-holdene er meget blandede.
Et andet væsentligt forhold er, at der er et langt slip fra bagkanten af førerhuset på trække-ren og hen til containerens forsmæk - et slip der virkelig laver vindmodstand under kørs-len.
Ofte korte tureDisse er faktorer er bestemt ikke med til at sænke brændstofforbruget. Trans Inform har fået udleveret dieselregnskabet for vognen over en strækning på ca. 36.000 km.
I denne periode har vognen forbrugt knap 12.500 liter brændstof. Helt nøjagtigt har brændstofforbrugsfaktoren været 2,9072 km/pr. liter.
Vognmand Leif Hansen siger til Trans Inform, at han ofte kører ture, hvor kørselscompute-ren i lastvognen viser et forbrug på mindre end 30 liter til 100 km.
Et kig tilbage i computerens hukommelse viser, at der netop er kørt en tur på 1907 km, hvor brændstofforbruget ligger på 581 liter svarende til 3,4096 km pr. liter. Så med de rig-tige kørselsopgaver og gunstige kørselsforhold kan forbruget holdes på en faktor på over 3 km pr. liter.
-----