Gearkasse der letter stresset i hverdagen
Den nye Atego er kendetegnet ved både god førerkomfort og en arbejdsom motor - En Maut-fri slider med automatiseret gearskifte.
Nu er det snart trekvart år siden, at DaimlerChrysler koncernen på IAA i Hannover lance-rede nye faceliftede udgaver af henholdsvis Axor- og Atego-serierne.
Dengang lød dommen, at operationen var lykkedes ganske fint for begge seriers ved-kommende.
Nu har vi haft lejlighed til prøvekøre en Atego under hjemlige himmelstrøg, og dommen kan roligt stadfæstes. Mercedes har haft en heldig hånd.
Ategoserien har gennemgået et kraftig og tiltrængt facelift. Det fremgår bl.a. udvendigt ved, at at serien har mere tilfælles med Actros-serien.
Faceliftet omfatter nye forlygter, der giver bedre lys, takket være anvendelse af H7 pærer til det korte lys og H1 pærer til det lange lys. Desuden er der kommet en ny frontgrill og nye spejle, som formindsker dødvinklen, for chaufførens udsyn. Det sidste betyder meget rent sikkerhedsmæssigt.
Førerhusets interiør er også omfattet af det store facelift. Der er implementeret nye instru-mentborde, meget bedre sæder og bedre køjer. Flere detaljer er også her hentet fra Actros-serien.
Der kan vælges mellem tre forskellige typer cockpit. Der findes en kort-radius distributions version, en langdistance version og endelig en luksusversion. Atego kan leveres med en-ten et kort S-førerhus, et kort forlænget S-førerhus, et lang førerhus med almindelig tag (L) og et langt førerhus med højt tag (L). Det nye forlængede førerhus er 18 cm længere end det tidligere korte førerhus. Denne udvidelse har givet et stort løft til serien.
Rattet kan ikke vippes så meget som i Actros-serien. Men det skyldes nok de snævre pladsmuligheder. Kunsten består jo nu til dags i at få fremtryllet den samme komfort i fø-rerhuset på en lille lastvogn, som den vi kender fra de store lastvognsmodeller, hvor alt ikke behøver at blive komprimeret.
Mercedes Atego mangler dog stadig ratkontakter, der er en virkelig sikkerhedsfaktor, når det gælder betjening under kørsel. Det er egentlig mærkeligt, for jeg synes, at det er man-ge år siden, at jeg så det første gang i Mercedes personbiler - og tilsvarende er det en selvfølge i Actros-serien.
Desuden savner jeg, at man kan aflæse det momentane brændstofforbrug i en Atego. Brændstof er vanvittigt dyrt nu til dags, og den faktor, som kan mest direkte kan påvirkes positivt, er chaufføren, der virkelig har brug for at kende forbruget her og nu.
Det kan man også i en Actros. Derfor er det også en gåde for mig hvorfor det ikke skal være muligt i en Atego.
Når vi er ved udstyret, er det også en skam, at DaimlerChrysler koncernen ikke tilbyder hele SafetyPluspakken eller dele deraf som ekstraudstyr til Atego-serien.
Afstandsmåleren er uundværlig, når man først har prøvet at køre med den, og man kører meget på motorveje.
Netop den testede Atego, der er af "Mautkiller" typen, vil sikkert blive en udbredt lastvogn til lette opgave over såvel korte som lange afstande, der skal løses hurtigt og uden de sto-re omkostninger. Det vil betyde megen kørsel på motorveje.
Breder sig megetAtego findes i et modeludvalg fra 6,5 til 15 ton totalvægt og med motorer fra 122 til 279 hk. Derfor henvender Atego også til et stort marked. Vognen vinder uden tvivl indpas i mange forskellige transportsituationer.
Motormæssigt kan Atego-serien fås med OM 904 LA på 4,25 liter med en effekt på heny-holdsvis 122 hk / 470 nm, 150 hk/580 nm og 177 hk/675 nm. Dernæst kommer OM 906 LA, der er en 6-cyl. version på 6,37 liter slagvolumen, og som findes i følgende versioner : 231 hk/810 nm og 279 hk/1100 nm.
Som noget nyt findes der nu også OM 924 LA, der er en opgraderet 4 cyl- version på 4,80 liters slagvolumen, som yder 218 hk/810 nm, der jo matcher den 6-cyl. OM 906 LA. Alle motorvarianter er med brændstofindsprøjtningssystemet Pumpe-linje-dyse (kladet PLD) og en elektronisk motorstyring.
Foreløbig leveres Ategoserien udelukkende som EURO3 klassificerede, men man forven-ter i løbet af efteråret at der komme en EURO4 version.
Testvognen er af typen 1222L og er netop udstyret med den powerfulde firecylindrede mo-tor OM 924LA, der er 100 kg lettere end storebror OM906LA på seks cylindre, som blot yder 13 hk mere. Gearkassen er et fantastisk fornuftigt valg til denne vogntype, en såkaldt Telligent gearskifte med seks trin.
Der er tale om en gearkasse, der er fremstillet af Mercedes-Benz, og som har automatise-ret gearskifte. Det er et fantastisk løft at have sådan en gearkassebestykning i en distribu-tionsvogn, der sandsynligvis vil få megen kørsel i stresset trafik. Al mulig ros til Mercedes for dette gearkassealternativ.
Alle typer vejeTeststrækningen forløb ad motorvej, bakkede småveje, almindelige hoved- og landeveje samt stærkt trafikeret vejstrækninger i større byer og gav derved et godt billede af, hvor-dan det er at køre med en Atego i denne størrelse.
Det er blot at sætte sig ind bag rattet, finde en god stilling i det gode førersæde, sætte dia-gramarket i fartskriveren, starte motoren, slippe håndbremsen, påvirke Telligent gearvæl-geren til første gear, give gas - og så er man kørt. Det har aldrig været lettere. Man skal ikke tænke på gearskiftet, det klarer bilen selv.
Takket være Hillstop, der holder vognen fast i nogle sekunder, undgår man at vognen be-gynder at rulle baglæns ved igangsætning opad. Det virker bare perfekt.
Den firecylindrede dieselmotor arbejder ligeså perfekt.
Men efter, at den er blevet lanceret, er der også sket nyt hos konkurrenterne. MAN har i foråret lanceret TGL-serien, der er en helt ny lastvognsserie og som netop har en version med en særdeles arbejdsom motor. Specifik er MAN TGL med den firecylindrede D0834 motor som yder 206 hk/ 830 NM en meget kraftig konkurrent til Atego 1222 L.
MANs motor er med en totrins turboladning, der virkelig lægger fra land, når der er brug for det.
Samtidig har MAN også lanceret ZF-AsTronic gearkasseserien, der også er version med automatiseret gearskifte. Atego har dermed fået en meget stærk konkurrent netop på den-ne størrelse med en totalvægt lige under 12 ton - så der kan køres Mautfrit på de tyske veje.
Ud over MAN er IVECO også en betydelig konkurrent inden for dette segment. Til gen-gæld gør de svenske producenter sig slet ikke bemærket i denne størrelse.
Ruller fintLige ud af vejen ruller Atego fint. Når der kommer en bakke kører den bare stille og roligt op over bakken. Det var også tilfældet da vi forcerede et af Danmarks højeste punkter, Ejer Bavnehøj. Gearskiftene sker uden de store ryk. Sommetider kan det godt føles som om motoren kører op i et højt omdrejningsfelt, inden der bliver skiftet op. Men man skal så også huske på, at der kun er seks trin i testvognens gearkasse.
Ved igangsætning kan det godt føles som om det lige varer lidt inden koblingen bliver sluppet. På det område har jeg nok oplevet andre automatiserede gearkasser på større lastvogne af andre fabrikater, hvor det føles som om det går hurtigere. Men det er ikke noget problem.
Bremserne fungerer upåklageligt og meget direkte. Styretøjet er let at betjene og føles meget direkte med god kontakt til vejbanen. Vognen er dog ikke så "glad" for at køre i sporriller.
Ud af motorvejen ruller vognen også fint, og man kan sidde og slappe af dermed køre i lang tid, hvis det er det man skal. Et ankepunkt i testvognen er dog, at den ikke var forsy-net med aircondition. De tider må være forbi, hvor den slags kun sidder i direktørens Mer-cedes personvogn. Det har noget med velvære at gøre, og dermed er det også en faktor, der er med til at påvirke chaufførens helbred. Det handler om førermiljø.
-----