Der er ikke mange mennesker, der har fluer som kæledyr, så derfor var det ikke med vognmandens vidende, at fluen sad på hans skulder som en anden papegøje, da han gik ud til sin bil. Fluen havde nemlig straks, da han kom ind på sit kontor spottet en krumme eller snarere en lille flage fra et stykke wienerbrød, som var havnet på hans jakke.

Så den fløj fra sin vindueskarm hen på chefen, som netop havde været til møde med sine folk.

Han havde understreget over for alle, hvor vigtigt det var at overholde din nye regler, selv om han syntes, at myndighederne var gået helt over gevind i iver for at straffe selv den mindst lovovertrædelse.

- Jeg vil ikke se bøder, fordi I ikke overholder regler, hvor overdrevne de end kan føles. Vi er nødt til at passe på hele tiden. De vogter over os som høge og venter kun på en chance for at lade hammeren falde og statuere nogle eksempler, sagde han sagt til chaufførerne.

- Og er i klar over hvad det koster. Det er snart værre at overtræde køre- hviletidsreglerne med fem minuttet end at slå en mand til plukfisk, havde han sagt. Ikke bare fordi han vidste, at overdrivelse fremmer forståelsen, med også fordi han var oprørt over, at politikerne viste en sådan mistillid til vognmændene når han vi i årevis havde kæmpet for at lov er lov og lov skal holdes - alt i mens han havde set, hvor mange mindre seriøse kolleger, der scorede kassen ved at se stort på reglerne, som han mente de betragtede som en hensigtserklæring snarere end noget man skulle rette sig efter.

Det var svært nok i forvejen, at få tingene til at hænge sammen - både tidsmæssigt og økonomisk.

- De nye regler er så skrappe, at de kan slå benene væk under hele firmaet. Så I må tage dem alvorligt. Ikke noget med at tage chancer. Og jeg mener det, sagde han sagt med stor stemmekraft, så fluen kunne høre det inde i sin vindues-karm på kontoret.

Derimod havde fluen udvist svag agtpågivenhed og ikke opdaget, at der var wienerbrød og kaffe til personalet, som deltog i morgenmødet.

Så der var kun den enlige krumme på vognmandens jakke at få fat på.

Derfor bemærkede fluen heller ikke, at chefen satte sig ind i bilen og bakkede ud fra gårdspladsen. Så de var to der kørte af sted ind mod byen.

Vognmanden begyndte at tale håndfrit i sin mobil. Selen havde han naturligvis spændt, som altid og farten var vist moderat. Chefen havde kørt den tur i hundredvis af gange. Det var som om bilen kendte ruten godt nok til at køre af sig selv.

Vognmanden var ved at instruere en medarbejder i, hvordan et bestemt tilbud skulle udarbejdes, men han var så rutineret en bilist, at det ikke forstyrrede hans kørsel det mindste, at tale i mobilen.

Derfor var overraskelsen stor, da de efter et tyve minutters kørsel pludselig blev overhalet af en patruljevogn, som rakte slikkepinden ud.

- Hvad pokker, sagde vognmanden, mens han lod sideruden køre ned og betjenten nærmede sig.

- Goddag. Så du ikke skiltet? Der er kommet 50 km hastighedsgrænse både før og efter det nye kryds. Du kørte mindst 80. Og det er endda målt med en pæn margen, sagde betjenten

Vognmanden fik klamme hænder. Han havde ellers ikke svært ved at håndtere enhver situation, men politifolk og præster fik ham altid til at svede en lille smule.

- Du er klar over, at du risikerer et klip i kørekortet efter de nye regler, sagde politimanden. Det var ikke en lokal mand, så vognmanden tvivlede på, at han kunne snakke sig ud af situationen. Men han forsøgte sig med, at det jo var en helt ny skiltning og at det nye kryds jo slet ikke var blevet åbnet endnu. Og fluen blev virkelig imponeret, da det stod klart, at chefen slap med en advarsel.

Snakke, det kan han den gamle, tænkte fluen.

Men den kunne se, at han havde fået noget at tænke over. Fluen vidste, at han altid var meget ansvarsbevidst, ikke tog unødige chancer, og aldrig overlod ikke tingene til tilfældigheder.

- Hvad pokker, skal man gøre, sagde vognmanden højt til sig selv, da de kørte videre og mens han ledte i handskerummet efter en Mars-bar.

- Jeg opserverede overhovedet ikke, at de havde taget tildækningen af de nye skilte. De har jo stået med dækket til i flere måneder. Pokkers også.

Han tog en bid af Mars-baren og fluen tilgav ham alt, da der røg et par bittesmå chokoladestykker ned på sædet.

- Jeg var så tæt på en bøde, sagde han i mobilen da han ringede hjem. Det kan ikke passe, at man kan risikere sit kørekort for så lidt. Det er klart, at hvis krydset var åbnet for trafik, så ville det jo giver sig selv, at hastigheden skulle ned. Jeg ved ikke hvorfor pokker de tager skiltene i brug før tid, hvis ikke det blot er for at kradse nogle ekstra bødepenge ind, sagde vognmanden ophidset og bed ekstra hårdt i chokolade-bar'en, så der denne gang faldt et pænt stort stykke på gulvet. Til fluen store tilfredshed.

-----