Klingtech udvider
Succes fordobler medarbejderstaben og tvinger Aabenraa-virksomheden til at flytte i nye lokaler efter årsskiftet
KlingTech i Aabenraa, der har specialiseret sig i mobil teknologi til transportbranchen, har fordoblet medarbejderstaben til fire på mindre end et år.
Virksomhedens succes, der ifølge stifter og indehaveren Klaus Klinggaard, skyldes fokus på rådgivning og support af kunderne, betyder også, at KlingTech må flytte til nye og større lokaler i starten af 2006.
- Vi betragter os mere som en servicevirksomhed end - ja end en hardwareforhandler. Isenkrammet som sådan er jo ofte reelt set den mindste del af en løsning. I dag kan enhver butik eller web-shop "smide en vare over disken". Det springende punkt er jo i virkeligheden alt det udenom - service før og efter købet, siger Klaus Klinggaard.
KlingTech blev grundlagt af Klaus Klinggaard for godt fire år siden.
I tidligere jobs som værkfører havde han beskæftiget sig med kommunikationsløsninger til transportsektoren og har således været med i udviklingen indenfor GSM/GPS fra starten først i 90'erne.
Mobile it-værktøjerKlingTech har fra starten fokuseret på mobile it-værktøjer indenfor GSM, GPS og SMS. I opstartsfasen var de vigtigste produkter GPS navigation, flådestyring og ikke mindst mobilfax, som KlingTech stadig er dansk distributør af.
I dag er forretningsområdet udvidet til det man meget bredt kan kalde "det mobile kontor" med kommunikationsløsninger til såvel den store virksomhed, der kræver større og mere komplicerede løsninger, som til den mindre virksomhed eller private kunde.
Kundekredsen tæller i dag en bred vifte af store og små erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og Hæren.
Klaus Klinggaard kunne udvide medarbejderstaben til tre i november sidste år og med succes på virksomhedens nye web-shop TeleOnline.dk er det nu nødvendigt at ansætte en medarbejder mere.
- Derfor er pladsen blevet for trang på Sønderport 31B og virksomheden flytter 1. februar 2006 til ny lokaler i Aabenraa med mere plads, bedre faciliteter og mere lagerplads, siger Klaus Klinggard.
Fakta om XpointEn af Klingtechs storsællerter til transportbranchen netop nu er GPS-sporingsenheden Xpoint.
Xpoint består af en lille æske i omegnen af cigaretpakkestørrelse, der består af en GPS-antenne og en GSM-telefon. GSM-telefonen indsender positionsdata ud fra forudvalgt interval via GPRS til en central server, som kunden har adgang til via en standard webbrowser.
Klaus Klinggaard lægger ikke skjul på, at Xpoint ikke har alle de mange funktioner, som der findes i mere avancerede GPS-baserede flådestyringsløsninger.
- Men Xpoint har de samme basale funktioner og opfylder fuldt ud behovet hos mange brugere i transportbranchen. Xpoint kan samtidig uden problemer flyttes fra et køretøj til et andet, fordi det er batteridrevet, siger Klaus Klinggaard.
Xpoint kan ikke bruges som egentlig mobiltelefon. Men den kan indstilles til at ringe til et bestemt telefonnummer ved tryk på en knap, så den reelt kan bruges som overfaldsalarm. Det er også muligt at ringe til Xpoint.
Den afgørende fordel ved Xpoint er prisen. Enheden koster 3.995 kroner før moms. Abonnement på serveren koster 126 kroner for basicWeb-løsning. Ønsker man en egentlig 'flådestyrings'-løsning, så koster FleetWeb-abonnement 146 kroner om måneden per enhed før moms.
-----