23948sdkhjf

AdBlue - Det kommer vi til at høre meget mere om

Der opstår mange spørgsmål, når talen falder på de nye lastvognsmodeller med SCR-teknik. Vi har besøgt verdens største producent af AdBlue - Yara i Brunsbüttel - og kommer her med svar på nogle af de vigtigste spørgsmål. Først skulle produktet hedde AdBlue. Så blev der nedlagt forbud, fordi nogen allerede havde registreret navnet. Men så endte det alligevel med at få produktnavnet AdBlue, da bilindustrien fik erhvervet sig rettighederne til navnet - så AdBlue er navnet.

Der opstår mange spørgsmål, når talen falder på de nye lastvognsmodeller med SCR-teknik. Vi har besøgt verdens største producent af AdBlue - Yara i Brunsbüttel - og kommer her med svar på nogle af de vigtigste spørgsmål.

Først skulle produktet hedde AdBlue. Så blev der nedlagt forbud, fordi nogen allerede havde registreret navnet. Men så endte det alligevel med at få produktnavnet AdBlue, da bilindustrien fik erhvervet sig rettighederne til navnet - så AdBlue er navnet.



Og nu hvor de nye lastvognsmodeller med EURO 4 og 5 klassificerede motorer begynder at komme frem på markedet, melder der sig en række spørgsmål. Hvad er det egentlig for et stof dette urea eller AdBlue, som skal hældes på i en særskilt tank på de nye lastvogne, der benytter SCR-eknik til efterbehandling af udstødningen. Og Ind i mellem er der faktisk nogen, som spørger om AdBlue skal blandes i dieselolien. Det skal det selvfølgelig ikke.

AdBlue er et produkt som er udviklet af urea, og som findes i mange forskellige former. Urea en reaktiv blanding med kompleks kemi og fremstilles af ammoniak og carbondioxid under højt tryk.

Ammoniak er kemisk sammensat af nitrogen og hydrogen og betegnes NH3. Hydrogen er produceret af olie eller naturgas, mens nitrogen udvindes fra atmosfærisk luft. For at få nitrogen og hydrogen til at reagere, behøves højt tryk og høj temperatur samt en katalysa-tor. Ved denne proces fremkommer også carbondioxid (CO2) som et biprodukt, hvilket sammen med ammoniak anvendes til fremstilling af urea.

Målrettet til lastbiler

Urea anvendes bl.a. til formål som foder til dyr, til limprodukter, gødningsprodukter og kosmetik m.v. Det specifikke produkt AdBlue er målrettet udviklet til at kunne anvendes til rensning af udstødningen på en stor dieselmotor - noget som man fra såvel bilindustrien som den kemiske industri har arbejdet med i en del år.

En af de kemiske koncerner som er længst fremme med dette er Yara, som allerede i 1999 begyndte at udvikle AdBlue.

At man har valgt en ureablanding er ikke nogen tilfældighed. Kraftværker og store skibe har gennem mange år benyttet ammoniak eller ammoniakvand til at efterbehandle røgen, så den bliver renere. Det er dog ikke muligt at anvende ammoniak til lastvognsmotorer, fordi det stiller store krav til håndteringen. AdBlue er derimod ganske harmløs og kan der-for uden problemer medbringes i en ekstra tank på lastvognene.

Rent kemisk sker der groft sagt det, at de giftige NOx-partikler (nitrøse gasser som bl.a. medvirker til dannelse af syreregn og smog) møder AdBlue i SCR-katalysatorerne og om-dannes til uskadelig vanddamp og nitrogen. Her kan man virkelig tale om at minus og mi-nus ender med at blive til plus.

Maut-forsinkelse

For to år siden var Yara koncernen klar til at starte produktionen op af AdBlue til lastvog-nene, men på grund af Mautens udskydelse opstod der ikke noget behov og hele produk-tionen blev sat på vågeblus. Nu ser der ud til at skulle ske noget. Daimler Chrysler koncer-nen har for snart tre måneder siden sendt de første EURO5 lastvogne med danske num-merplader ud at køre. Tilsvarende er de også begyndt at rulle i de øvrige lande og IVECO følger skarpt efter med nye EURO 4 & 5 lastvognsmodeller. Eftersom både Mercedes og IVECO har valgt SCRkatalysatorteknik til deres EURO4 & 5 versioner er der allerede be-gyndt at blive efterspørgsel efter AdBlue. Det kan så godt være at det kommer til at gå lidt i slowmotion i Danmark, fordi vi som det eneste land, hvor skørt det en kan lyde, har indført afgift på AdBlue. Man forventer endog ikke engang at afgiften bliver fjernet, hvilket ville være det mest naturlige. I stedet imødeses der omkring nytår at komme en afgiftstilbage-betaling for erhvervsvirksomheder. Men så bliver der selvfølgelig igen arbejde til en masse papirnussere og administrativt bøvl for vognmænd og lastbilejere.


Verdens største producent af AdBlue

Yara er den største producent af AdBlue i verden, og man agter fra den globale koncerns side at dække hele det Nordiske behov for AdBlue, med leverancer fra anlægget i Bruns-büttel, der ligger kun ca. halvanden times kørsel syd for den dansktyske landegrænse.

Leverancerne vil indtil videre ske med tankvogne. Løsningen er, at mange vognmænd selv kan få opstillet et tankanlæg, som findes i forskellige størrelser. Derudover vil AdBlue, der hos Yara kommer til at bære produktnavnet Air1(TM) AdBlue

være tilgængeligt på visse større tankstationer.

Det vil sandsynligvis aldrig blive et produkt, der fås på hver eneste tankstation i landet, men snarere på en række strategisk udvalgte steder, således at tilgængeligheden vil være sikret.

I Brunsbüttel har man for nylig taget et nyt udlæsningssted i brug, hvor der pt. er en lager-kapacitet på ca. fire tankvogne. Vize Präzident Jürgen Maax sagde dog under vort besøg på det store anlæg til Trans Inform, at man har planer liggende klar for etableringen af en helt ny tankgård med en meget stor lagerkapacitet.

Det kræver dog en meget stor investering hos Yara Brunsbüttel GmbH. En investering man gerne foretager når efterspørgslen stiger tilstrækkelig. Således vil produktionskapaci-teten løbende blive tilpasset markedets behov for AdBlue. Det store anlæg i Brunsbüttel er beliggende nord-vest for Hamburg i Schleswig-Holstein, netop hvor Kieler Kanalen og El-ben mødes, hvilket giver gode muligheder for at modtage og afsende produkter med såvel skib, bane som bil.

Værket blev oprindeligt etableret som et raffinaderi i begyndelsen af 70erne, fordi man kunne bruge olie og benzinprodukterne og samtidig have et stort behov for nye arbejds-pladser i et området der nærmest udelukkende bestod af landbrug. Men så kom oliekrisen, og ideen med et raffinaderi blev skrinlagt.

I stedet etablerede man et kemisk værk, hvor man i dag producerer mange forskellige ke-miske produkter. Værket har i dag to hovedproduktioner bestående af en ammoniak- og en urea produktion, hvor der produceres mere end 750.000 tons ammoniak og mere end 500.000 tons urea årligt.

Herudover indeholder værket bl.a. også et luftseparationsanlæg til fremstilling af nitrogen, oxygen og argon, som anvendes til forskellige tekniske og industrielle formål.

Hydro blev til Yara

I Danmark er det Yara Industrial A/S, der står for markedsføringen af AdBlue. Indtil den 25. marts 2004 hed virksomheden Hydro Gas and Chemicals A/S. Navneskiftet skete i forbin-delse med at Hydro Agri blev børsnoteret på fondsbørsen i Oslo under navnet Yara Inter-national ASA. Selve navnet Yara er sammensat ud fra det nordiske sprog og det german-ske runealfabet. Jar kommer fra begrebet jardar, der er knyttet til opdyrket land. Jara er også det tolvte tegn i runealfabetet og betyder året og kendetegner ofte det gode år med god høst. Man har så valgt at anvende bogstavet Y i stedet for J, for bedre at kunne an-vende det i internationale sammenhænge.

Yara International AS er en koncern med ikke færre end ca. 7600 ansatte fordelt i godt 50 lande og med salg til mere end 150 lande verden over. Koncernen er markedsledende i salg af gødningsprodukter samt en række nitrogenbaserede kemikalier. Som en del af netværket er Yara Industrial en væsentlig udbyder af CO2, industrigasser, tøris og nitro-gen baserede kemikalier i mange lande i Europa.

I Danmark beskæftiger Yara Industrial A/S ca. 90 ansatte, som fra hovedkontoret i Frede-ricia, sammen med et landsdækkende forhandlernet, betjener mere end 8.000 kunder in-denfor alle dele af dansk erhvervsliv.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078