23948sdkhjf

Vi mangler chauffører

Den københavnske vognmandsvirksomhed, Kjeld Jensen & Sønner A/S, har fået et problem, de aldrig har haft før. De mangler chauffører. - Vi står og skal bruge i hvert fald tre nye chauffører ud af en arbejdsstyrke på i alt 75 chauffører, fortæller vognmand Jørgen Jensen. - Men det er svært at finde dygtige danske chauffører efterhånden, så der er ingen tvivl om, at vi meget gerne vil ansætte nydanskere, hvis bare de behersker skriftligt og mundtligt dansk på et rimeligt niveau og har de nødvendige kompetencer.

Den københavnske vognmandsvirksomhed, Kjeld Jensen & Sønner A/S, har fået et problem, de aldrig har haft før. De mangler chauffører.

- Vi står og skal bruge i hvert fald tre nye chauffører ud af en arbejdsstyrke på i alt 75 chauffører, fortæller vognmand Jørgen Jensen. - Men det er svært at finde dygtige danske chauffører efterhånden, så der er ingen tvivl om, at vi meget gerne vil ansætte nydanskere, hvis bare de behersker skriftligt og mundtligt dansk på et rimeligt niveau og har de nødvendige kompetencer.



- Vi har i øjeblikket en nydansker, der er ansat på lageret. Han er perfekt til dansk, og der er absolut ingen problemer med ham, men hovedparten af de ansøgere, vi bliver præsenteret for, har et mangelfuldt dansk, og det er min overbevisning, at det udelukkende er sprogbarrieren, der gør, at vi som virksomhed har svært ved at finde beskæftigelse til dem.

Kjeld Jensen & Sønner A/S transporterer entreprenørmateriel. - Det betyder, at bilerne undertiden flere gange dagligt kan blive omdirigeret, og at chaufføren ofte er nødt til at skrive ny køreseddel, forklarer Jørgen Jensen videre. - Så dur det jo ikke, at sproget er mangelfuldt eller uforståeligt.

Åbne overfor nydanskere

- Der er ingen modstand mod fremmede hos Kjeld Jensen & Sønner A/S, men integrationen går langsomt - også i vores virksomhed, indrømmer Jørgen Jensen. - Det er fuldstændig det samme billede som generelt i godstransporterhvervet, hvor integrationen også sker med nedsat hastighed. Men det hænger nok først og fremmest sammen med sprogbarrieren, - og vi kan ikke bibringe de nye medarbejdere den viden om det danske sprog, som de skal have for at kunne klare et chaufførjob hos os. Dertil er konkurrencen for hård, og tiden for knap.

På transportskolen

- Måske var det en idé at åbne transportskolerne op for medarbejdere med anden etnisk baggrund, foreslår Jørgen Jensen. - På transportskolerne kunne de få den nødvendige baggrundsviden med relevante kørekort og måske også den sproglige indsigt, der kræves for at klare et job.

- Jeg mener, det er en løsning, der er værd at prøve. Vi mærker allerede nu, at der er mangel på kvalificerede chauffører, og det var måske en måde at tackle problemet på, så integrationsprocessen i dansk godstransport fik mere fart på.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069