Så selv om pumperne arbejder på højtryk i de olieproducerende lande, er behovet hele tiden lidt foran. Bedre bliver det ikke af, at naturkatastrofer som orkanen Katrina sætter en stor del af USA's betydningsfulde havbaserede olieproduktion på stand by.

Selv om der kan være svært at forudse, hvordan olieprisen vil udvikle sig ? eksperterne og prognoseskriverne har før taget fejl- så er der ikke mange tegn i sol og måne på, at vi kommer til at se oliepriser på det gamle niveau. Priserne kan falde, men må nok forventes at bide sig fast på en langt højere niveau, end vi har været vant til ? også selv om der fortsat er rige oliereserver at tappe af rundt om i verden.

Herhjemme er brændstofpriserne skyhøje, idet de ikke blot afspejler stigningen i råolie på verdensmarkedet, men også tjener som pengemaskine for staten. Store dele af energiregningen er jo afgifter til staten, som bogstaveligt svømmer i afgifts-penge i øjeblikket.

Der er sund fornuft i generelt at holde energiforbruget nede - ikke mindst af miljømæssige årsager, men erhvervslivet skal bruge energi for at holde produktionen oppe og transportsektoren skal bruge brændstof for at betjene erhverv og forbrugere. Derfor må man se på, hvornår afgiftsbyrden bliver så stor, at den er en regulær bremseklods for erhvervet. Den grænse er ved at være nået nu, og regeringen må overveje om ikke afgiftsskruen snart skal justeres nedad.

-----