Hvor kan teknikken komme til hjælp
Hvad kan man teknisk gøre for at forebygge højresvingsulykker med lastbiler. Det var spørgsmålet på Færdselsstyrelsens temadag for nylig ? et emne, der som det sikkert er læsere bekendt igen har fået uhyggelig aktualitet.
Selv om der sidste år blev indført krav om enten et ekstra spejl eller en kameraløsning, ser uheldstatistikken fortsat ud til at bevæge sig den forkerte vej. Det er dog endnu for tidligt at sige noget præcist om lovkravets virkning, da der ikke er gået et helt år, siden loven kom.
Man har dog indset, at der skal ske noget mere på området, og da der findes adskillige smarte løsninger fra forskellige leverandører havde Færdselsstyrelsen valgt at holde en temadag, hvor medlemmerne af havarikommissionen kunne se de forskellige løsninger i funktion på lastvognene.
Masser af løsninger
Temadagen blev indledt af kontorchef Ib Rasmussen fra Færdselsstyrelsen, der un-derstregede, at det handlede om, at fortælle Havarikommissionen, hvad der findes af tek-niske løsninger, som kan være med til at forebygge de frygtelige uheld. Der ville således ikke blive draget nogen konklusion på dagen.
Fremvisningen foregik ved, at hver af de fremmødte leverandører forelagde sin løsning for alle i et lokale hos Applus Bilsyn i Avedøre. Efterfølgende var der en gennemgang af hver enkel løsning ude i en stor tilstødende hal, hvor leverandørerne havde opstillet last-vogne, som var udstyret med de forskellige løsninger.
Leverandørerne viste alle tænkelige løsninger som bl.a. omfatter de kendte spejlløsninger, kameraløsninger, advarselssystemer med akustiske løsninger samt radarer og kombinati-oner af de forskellige løsninger.
-----