Flere vognmænd siger lige ud: - Hvad er meningen med at tage kørekortet fra en chauffør eller vognmand, fordi man har glemt at dreje på en fuldstændig ligegyldig knap på fartskriveren. Det, der tæller, må da være, hvor meget chaufføren har hvilet, og ikke om knappen er drejet på hviletid eller andet arbejde.

- Føreren bliver ikke mere udhvilet fordi knappen står rigtigt. Og knappens stilling har intet med trafiksikkerhed at gøre, lyder kritikken.

Mange vognmænd er også utilfredse, med at deres egne organisationer er gået med til de nye stramninger i stedet for at forklare myndighederne og hele samfundet, hvor livsnødvendig lastbiltrafik er for al samhandel og udvikling.

- Når det kommer til stykket er der jo ikke nogen, som vil betale for at transporterne bliver udført til punkt og prikke, når det gælder lovgivningen, lyder det fra flere vognmænd, som tillige betragter de nye bødetakster som en sand pengemaskine for statskassen.

Det skal ikke kunne betale sig at køre ulovligt, og som udgangspunkt skal man overholde landet lovgivning. Sådan siger DTLs direktør Erik Østergaard i en kommentar til disse frustrationer fra vognmænd

- Branchen har længe sagt, at det ikke skal kunne betale sig at køre ulovligt, siger DTLs direktør.

På årets DTL generalforsamling fyldte netop dette forhold en del. I sin beretning sagde formanden vognmand Anker M. Jensen bl.a.: - Vi bestemmer altså selv graden af den politiske indflydelse, som vi vil have. Indflydelsen hænger nøje sammen med resultaterne af de jævnlige tungvognskontroller, som desværre ikke viser, at vi helt har forstået alvoren bag politikernes og samfundets krav til os. De negative resultater, der nærmest har været til dumpekarakterer, har allerede resulteret i konkret politisk handling.

Direktør Erik Østergaard siger videre:

- Resultaterne fra de afholdte tungvognskontroller, har også medvirket til stramningerne. Vi har hos DTL den holdning, at der er en række fornuftige tiltag i den nye lovgivning. Men der er også forhold, hvor man fra myndighedernes side er kammet helt over. Vi har haft foretræde for retsudvalget, hvor vi har givet udtryk for de forhold i den nye lovgivning, som vi har fundet urimelige. Man må dog ikke glemme, at der har været et politisk flertal for lovgivningen, og at det derfor har været op ad bakke, når vi har forsøgt at påvirke beslutningstagerne.

- Man har fra politisk hold lagt sig meget fast på, at man vil have gennemført denne lovgivning. Man skal heller ikke overse, at visse vognmænd kan takke sig selv for, at reglerne bliver strammet.

- Vi har dog også allerede modtaget mange positive tilkendegivelser fra medlemmer, der ser frem til, at konkurrencen kan ske på mere fair betingelser. Generelt er vores medlemsskare godt tilfreds, også selv om der er forhold hvor man er gået over gevind. Fra DTLs side har vi ydermere gjort det, at vi har informeret meget om reglerne i det sidste nummer af DTLs blad transport & logistik, siger Erik Østergaard.

I øvrigt føler mange FDL-medlemmer ifølge FDLs forretningsfører,Jørgen Lægdsgaard, at DTL virker totalt handlingslammet.

- Det kan for udenforstående måske lyde voldsomt, når vi i FDL retter kritik mod DTL, men vi kritiserer altså ikke bare for kritikkens skyld, lyder en udmelding fra forretningsfører Jørgen Lægdsgaard, FDL, som peger på, at der er mange ting, som DTL ikke får gjort noget ved. Således afleverede FDL en skitse med 13 punkter til forbedring af branchens forhold til DTL, som har behandlet nogle af planens punkter på bestyrelsesmøder.

- Men ellers er der ikke sket noget, og det er bestemt ikke særligt tilfredsstillende, lyder det fra FDL, som mener, at DTL ikke presser Christiansborg-politikerne nok.

- Det er da udmærket at have et godt forhold til ministre og politiske ordførere, men hvis ikke det udmønter sig i konkrete resultater, kan vi ikke bruge det til ret meget. De resultater, som DTL i de seneste år har opnået, er yderst begrænsede og derfor vokser utilfredsheden blandt de menige medlemmer, understreger Jørgen Lægdsgaard.

-----