SQ sætter Chicago og Indien på dagsordenen
Fra 22. september øger Singapore Airlines Cargo sine flyvninger på Københavns Lufthavn fra fem til ni ugentlige operationer. Da starter nemlig fragteren to gange ugentligt fra Singapore via Delhi til København og derfra videre til Chicago. Med returflyvning fra Chicago via København til henholdsvis Delhi for den enes vedkommende, og via Bangalore for den anden frekvens? vedkommende. København er dermed bundet op med fragter til både USA og Indien.
- Det nye koncept står på to ben. Det ene indebærer regionens eneste fuldfragter-service til Chicago, der vedvarende ligger i top-tre på listen over IATA-destinationer for eksportfragten, siger Kim Irmov, Singapore Airlines Cargo Regional Manager Nordic & Baltic Region.
- Det andet indebærer introduktion af en fragter mellem Norden og Indien, der stormer frem som en ny, afgørende og hastigt voksende dynamo i Asien. Og det er vel at mærke et marked, der vinder i betydning både for eksport og import, hvilket er noget helt afgørende. Og mens Delhi især er attraktiv for ikke mindst svenske og finske eksportører inden for IT og telekommunikation, er netop Bangalore særligt attraktivt for det danske marked.
Helt ny helfragter-service- Det er vigtigt for mig at understrege, at vi med disse nye operationer ikke ?bare? øger kapaciteten til og fra Singapore, der jo allerede er velforsynet med kapacitet; der er tale om helt ny helfragter-service mellem Skandinavien og Nordamerika samt Indien. Det er virkelig nyt og udtryk for en mega-satsning fra Singapore Airline Cargo?s side, siger Kim Irmov.
De nye fragter-ruter er muliggjort ved selskabets overtagelse inden længe af sin 15. Boeing 747-400F.
-----