Danske lastbiler kører transit i Danmark
Institut for Transportstudier har for Color Line AS, Fjord Line, International Transport Danmark, Kystlink, Nordisk Transportpolitisk Netværk, Scandlines A/S, Stena Line Denmark A/S, Storebælt A/S Transport- og Energiministeriet og Øresundsbron A/S gennemført en opgørelse over den internationale transittrafik med lastbil gennem Danmark.
Projektet har bl.a. omfattet en fysisk registrering af nummerplader og nationalitet gennem 48 timer i slutningen af maj 2005.
Den samlede trafik gennem de to døgn omfattede 22.547 trækkende enheder på de udvalgte tællesteder dækkende mere end 95 procent af alle grænsepassager med chaufførledsagede lastbiler. I årsdøgntrafik (ÅDT) svarende til 8.813 lastbiler. Knap 69 procent passerede via motorvejen i Frøslev eller Oksevejen i Padborg.
Den egentlige transittrafik omfatter 5 pct. af grænsepassagerne svarende til en ÅDT på 457 lastbiler, eller 166.805 lastbiler pr. år. Den egentlige transit defineres her som lastbiler, der er registreret indkørende et sted og udkørende et andet sted, når tidsforbruget ud over køretiden mellem de to punkter er mindre end 8 timer.
Rødby/Gedser og ØresundOverraskende er 18 pct. af transitlastbilerne danske, men tyske og nederlandske tegner sig dog for den største andel med hhv. 27 og 23 pct. Kun 1 procent af transitlastbilerne er østeuropæiske.
Den markant største transittrafik sker via Rødby/Gedser på den ene side og Øresundsbroen/Helsingør på den anden med en ÅDT på 320 lastbiler, svarende til 116.800 lastbiler årligt.
Den samlede tælling gør det endvidere muligt at sætte tal og nationalitet på lastbiler, der kører ind og ud samme sted samt lastbiler, der ikke er i egentlig transit.
Ind- og udkørende samme stedAf registreringerne passerede 13 pct., svarende til en ÅDT på 1.148 lastbiler, ind og ud samme sted inden for de 48 timer. De er således ikke omfattet af definitionen for transit, men kan anvendes til at indikere områder for konsolidering af gods eller ?drejeskiveeffekten? og skal ses i sammenhæng med den ?lokale transittrafik?. I Frøslev, Padborg og på Øresundsbroen udgør gruppen ?ind og ud samme sted? således 14-15 pct. af registreringerne, mens andelene på de øvrige registreringssteder er fra lidt til væsentligt under gennemsnittet.
Varigheden af opholdet fordeler sig med en ÅDT på 458 lastbiler eller 5 pct. med mindre end 8 timer i Danmark, 575 eller 7 pct. mellem 8 og 24 timer, mens kun 115 eller 1 pct. var i landet mellem 24 og 48 timer.
Tallene og de øvrige oplysninger er samlet i en rapport fra Institut for Transportstudier med titlen: Opgørelse over den internationale transittrafik gennem Danmark NUTRADA
-----