Maritimt netværk opruster
Maritime Network Frederikshavn lancerede 30. august en ny hjemmeside på www.martimenetwork.dk, der skal markedsføre Frederikshavn Havn og 40 virksomheder på havnen.
Baggrunden for dannelsen af netværket, er ønsket om et formaliseret samarbejde om markedsføringen af havneerhvervene, der med en meget bred vifte af maritime servicetilbud anses for Frederikshavns største styrke i konkurrencen.
Et kraftcenter
- Jeg skal med et enkelt tryk på en knap søsætte hjemmesiden, men forinden vil jeg gerne benytte lejligheden til på havnens vegne at udtrykke vores glæde over, at det nu er lykkedes at samle mange, stærke maritime service virksomheder omkring det fælles mål at markedsføre Frederikshavn og Frederikshavn Havn som et maritimt kraftcenter, og ikke blot som et stykke infrastruktur med en attraktiv beliggenhed, sagde formanden for Frederikshavn Havn, Niels Bach ved indvielsen i Frederikshavn.
Han betegnede stiftelsen af foreningen Maritime Network som opfyldelsen af et længe næret ønske hos Frederikshavn Havn.
Meget bred vifte
- Jeg er overbevist om, at byens maritime industrivirksomheder er et stort og værdifuldt plus for havnen ? og vice verca, og derfor bidrager vi med største fornøjelse til resultatet af den hjemmeside og det materiale som i dag offentliggøres for første gang, sagde Niels Bach og sluttede med at konstatere, at:
- ser man sig omkring i de større danske erhvervshavne, vil man opdage, at groft set ingen andre - om nogen overhovedet - kan tilbyde så bred og intakt en vifte af forskellige services som vi kan her i Frederikshavn, inden han sendte hjemmesiden ud i cyberspace
-----