Bl.a. kan det ske ved at kigge på transport-korridorerne ? de strømme som godset følger.

NTN projektet startede sommeren 2003 og afsluttes efteråret 2005 og skal afdække udviklingsperspektiver for NTN korridoren, samt med udgangspunkt heri af udvikle et konkret katalog over transportpolitiske virkemidler. - Hvad er det for drivkræfter, som skaber forandring i transportsystemerne og hvordan kan effektive transportkorridorer bidrag til vækst og udvikling i regionerne som dækkes af korridoren?

Fokus er her på korridoren, der dækker transportsystemerne i det sydvestlige Norge, Vestsverige, Vestdanmark samt Schleswig-Holstein. NTN-korridoren omfatter de ressourcer, som kan sikre effektiv godstransport mellem regionerne i korridoren og Central- og Østeuropa.

Korridorens særlige kendetegn er:

- at den dækker over regioner i fire nationalstater

- at færgetrafikken over Skagerrak spiller en væsentlig rolle for udvikling af korridoren,

- at regionerne bag korridoren er i europæisk sammenhæng relativt tyndt befolkede, og ligger perifert i forhold til det centrale Europa og de store globale containerhavne her.

Færgetrafikken over Skagerrak og Kattegat har i de seneste år været gennem en betydelig udvikling: nye rederier har udviklet nye trafikkoncepter, de eksisterende rederier har anskaffet nye færgetyper og har etableret nye ruter, endelig er der investeret i havnene i nye havneanlæg og nye terminaler til intermodal trafik.

Hertil kommer, at industrivirksomhederne logistikkoncepter er ændret. Konsekvensen har været vækst i det samlede antal transporter og en ?containerisering?, dvs. godsarter, som tidligere blev transporteret som ?bulk? i dag transporteres i enhedslastbærere.

Dette har været baggrunden for en betydelig vækst i godstransporterne i korridoren. Den samlede trafik i korridoren har i dag et volumen af samme størrelsesorden som godstrafikken i korridoren mellem Danmark og Tyskland over Femer Bælt.

Det må forventes, at de udviklingstendenserne inden for virksomhedernes logistiksystemer vil fortsætte i de kommende år. Der er således et betydeligt potentiale for fortsat vækst i korridoren. Det er imidlertid også en væsentlig erfaring fra projektet, at korridorens særlige karakteristik betyder at der er behov for en særlig indsat for at sikre, at denne udvikling sker på en måde som samlet fremmer effektive transportsystemer.

Og projekterne under NTN har givet flere interessante ?fund?.Således gør internationaliseringen af markeder og leverandørforhold, at godstransport vokser hurtigere end BNP. Transportvæksten udgør en særlig udfordring for samfundet set i lyset af behov for investeringer i infrastruktur, miljømæssige konsekvenser og anvendelse af de fælles ressourcer. For såvel samfundet som den enkelte virksomhed, stilles der krav til nye løsninger til sikring af, at udviklingen i den europæiske økonomi kan fortsætte.

Også transportsystemerne er under forandring, det gælder f.eks. koncentration på færre og større knudepunkter, kapacitetsproblemer på stigende dele af vejnettet, teknologisk udvikling, strukturudvikling i transporterhvervet samt koncentration og internationalisering af den producerende industri.

Og så sker udviklingen af rammebetingelserne for transporterne i korridoren sker nu i stigende grad ud fra en international dagsorden. EU's udvikling af en fælles transportpolitik er i høj grad normerende for den nationale transportpolitik. Hertil kommer at både når det gælder transportkøbere og udbydere af transport sker der en internationalisering af deres organisationer.

Så set fra regionalt niveau er det vigtigt at udvikle og fastholde de nødvendige kompetencer til at sikre fortsat udvikling af effektive transportopgaver.

Regionerne har også en vigtig opgave i forhold til international transport, nemlig at bidrage til nye innovative koncepter, det er en vigtig forudsætning for gennemførelse af de visioner for som bl.a. er fremført i EU's seneste transportpolitiske hvidbog.

To eksempler illustrerer udviklingen i korridoren: I Grenland regionen i Sydnorge findes landets største industri-cluster. Virksomhederne har behov for at udvikle nye logistikkoncepter: reduktion af lageromkostninger, nye produktionskoncepter betyder ordreproduktion og kortere leadtime (tid fra ordreafgivelse til levering). Transportformen er under forandring, en stadig større del af transporterne foregår med ?containere?. Nyt samspil mellem vej, bane og sø-transport giver mulighed for effektivisering og for udvikling af mere miljøvenlige transporter.

Og vestkysten af Norge har oplevet en kraftig vækst i trafikken. Vestnorge har en dominerende del af den norske import og eksport samt en stor befolkning. Vækst i gods- og passagertrafikken har medført indsættelse af ny og større færger og oprettelse af nye ruter. Hermed er der kapacitet og grundlag for yderligere vækst i trafikken til og fra Syd- og Vestnorge.

Dele af Centraleuropa kan effektivt og miljørigtig bedst nås med jernbane. Der er stadig behov for at udvikle markedsgrundlaget for jernbanekoncepter. Udvikling af nye transportkoncepter med bane har flere mulige potentialer for korridoren: Det kan give nye transportmuligheder for regionerne og det kan udvikle markedsgrundlaget for færgeruterne og hermed bidrage til udvikling af det samlede godspotentiale. Dvs. det understøtter opbygning af knudepunkter for banetrafik i Jylland (Taulov).

Dette har været baggrunden for en møderække mellem aktører og interessenter i udvikling af koncepter for intermodal banetrafik til og fra de nordjyske havne. Den fælles opgave var at etablere grundlaget for faste ugenligt heltog til og fra regionen, som kunne drives på kommerciel basis. Med udgangspunkt i den gennemførte møderække kan der peges på følgende:

Ændrede logistikkoncepter og et betydeligt volumen af gods i Sydvestnorge kan være en væsentlig forudsætning for etablering af heltogskoncepter. Udvikling af sådanne koncepter vil samtidig kunne være til nytte for udvikling af kombineret trafik til og fra Vestdanmark. Der vil samtidig i en udviklingsfase være betydeligt potentiel synergi med kombitrafik til og fra det centrale Sverige.

Der er en række centrale barrierer for at denne udvikling kan påbegyndes: Først og fremmest er kompetence og ansvarsfordeling uklar, når det gælder kombineret banetransport i Danmark. Hertil kommer, at der er behov for særlige ressourcer til afdækning af det konkrete markedsgrundlag og i samarbejde mellem aktørerne at omsætte dette til konkrete trafikkoncepter.

På den anden side er der også konstateret en betydelig vilje fra de regionale aktører til at arbejde for udvikling af den kombinerede trafik. Dette illustreres bl.a. af investeringer i infrastruktur i de regionale havne og, at Nordjyllands Amt i samarbejde med de regionale interessenter har igangsat et markedsudviklingsprojekt med henblik på at kortlægge potentialer for kombineret trafik i korridoren.

Udvikling af færgetrafikken i korridoren er i høj grad afhængig af samspillet mellem passagertransporterne og godstransporterne (dvs. der kan stort set ikke drives færger, som er rene godsfærger). Der er en ikke ubetydelig variation over ugen af godsmængderne ? dvs. god økonomi kan være afhængig af, at der skabes behov for andet gods på de ?tynde dage?.

Det er videre en konstatering, at - aktørsamspil i høj grad er forudsætninger for udvikling af færgekorridoren.

Også miljø og ny teknologi hører med i billedet.

Trafikken i korridoren fra Norge og Sverige, hvor færgerne over Skagerrak og Kattegat udgør grundstammen, har gennem de seneste år oplevet en betydelig vækst - og der er yderligere vækstpotentiale. Det skal ses i lyset af betydelige industrikoncentrationer i baglandet og udvikling af nye transport- og logistikkoncepter. Det er en effektiv brug af lastbiltrafikken, der hidtil har leveret væksten. Lastbilen vil også være det vigtigste delelement fremover, da ingen af de andre transportformer kan klare sig uden den. Men det er vigtigt at også baner og skibstrafikken kan levere konkurrencedygtige løsninger. Korridorens udvikling som en intermodal korridor ? dvs. med flere forskellige transportmidler - vil være til gavn for erhvervsliv i hele området. Udviklingen af korridoren kan sikre grundlag for konsolidering af større godsstrømme og hermed sikre regionerne langs korridoren mulighed for udvikling af nye og mere effektive transport- og logistikløsninger for industri og handel.

Så samlet kan der peges på, at skal vækstpotentialet for denne korridor indfris, er der behov for at tænke og handle i helheder. Det er vigtigt at der bliver tænkt på tværs af landegrænser som af transportmidler. Industri og logistik på ?begge sider af vandet? skal kunne ses i sammenhæng. Udviklingen i trafikgrundlaget er afhængig af samspil mellem transportbehov i hele korridorens bagland og udviklingen af infrastruktur og knudepunkter langs hele korridoren.

-----