23948sdkhjf

Ikke flere skibsforlis ? tak

- Vi har ikke brug for endnu en ulykke for at skabe mere respons på dette vigtige område. Danmark er et lille land, men vi har en kyststrækning på 7.000 km. Vi er totalt afhængige af at få skabt sikkerhed til søs i et af verdens mest følsomme områder. Søfart er af natur internationalt, så det er ikke virksomt med nationale og regionale ordninger, der også kan virke konkurrenceforvridende. Vi parlamentarikere har ansvaret for hele tiden at være drivende på dette område, sagde MF Ole Stavard, på 14th Baltic Sea Parliamentary Conference (BSPC) om det parlamentariske arbejde i forhold til Helsinki komissionen, HELCOM.

Det danske Folketing repræsenterer sammen med parlamentet i Mecklenburg-Vorpommern Østersøparlamentarikerne i forhold til HELCOMs arbejde med at sikre Østersøen. Målsætningen er få området klassificeret som et særligt følsomt område, men Ole Stavad lægger vægt på, at det kun er det første, nødvendige skridt. På tidligere Østersøkonferencer har russiske repræsentanter været forbeholdne over for vidtgående skridt.

Konkrete løsninger

Ole Stavad opfordrede parlamentarikere fra alle Østersølandene, der var samlet sidst i august i Vilnius, Litauen til ?14th Baltic Sea Parliamentary Conference (BSPC)?, til at sætte sig ned for at finde konkrete løsninger på disse problemer.

Sylvia Bretschneider, formand for Mecklenburg-Vorpommerns parlament lagde vægt på, at Østersøpolitikerne forholder sig aktivt til EU s arbejde med en nye politik for en beskyttelse af havmiljøet. 90 procent af alle varer transporteres til søs, og i Østersøen er der en voksende trafik.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097