23948sdkhjf

Bedre økonomi end nogensinde

Finanslovsforslaget for 2006 viser, at den danske økonomi er bedre end nogensinde, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Finanslovsforslaget for 2006 viser, at den danske økonomi er bedre end nogensinde, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.



Han peger på, at skattestoppet har sikret ro på afgiftsfronten for både borgere og erhvervsliv.

- Det er glædeligt, at hjulene i dansk økonomi snurrer stærkt, og at regeringen venter, at langt den største del af væksten vil foregå i det private erhvervsliv, siger han og nævner en række konkrete DTL-ønsker til de kommende finanslovsforhandlinger:

- Der bør afsættes de nødvendige midler til et landsdækkende storskala-forsøg med modulvogntog i Danmark. Det drejer sig om de nødvendige tilpasninger af til- og frakørsler i tilknytning til en række transportknudepunkter langs motorvejsnettet. Omkostningerne vil beløbe sig til ca. 15-20 mio. kr.

- For at fremme den teknologiske udvikling med mere miljøvenlige lastbiler foreslår DTL en tilskudsordning til Euro 4 og Euro 5 lastbiler, som bliver lovpligtige i henholdsvis oktober 2006 og oktober 2009. Pengene kan hentes fra det beløb på ca. 20 mio. kr., som den danske stat får hvert år, efter at Tyskland har meldt sig ud af den fælles aftale om vejbenyttelsesafgiften (Euro-vignet-samarbejdet). En tilsvarende tilskudsordning er tidligere anvendt til Euro 3 lastbiler.

- En havnetunnel under Københavns Havn vil i høj grad kunne afhjælpe de trafikale, trafiksikkerhedsmæssige og miljømæssige problemer, som København i dag lider under. Især vil der kunne ske en reduktion i den tunge trafik med lastbiler. Folketinget bør udvise konkret vilje til at medfinansiere projektet.

- En styrket forskning på transportområdet. Til efteråret skal der forhandles om udmøntning af knapt 1,2 mia. kr. til forskning. Det vil være oplagt, at ikke mindst transportforskningen tilgodeses med et væsentligt beløb

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094