FDE forsikrer danske vognmænd i Tyskland
FDE tilbyder nu målrettede forsikrings- pakker til danske vognmænd, der etablerer sig i Tyskland
- Vi har derfor i FDE så at sige valgt at følge med vores kunder. Vi har sammen med vores mangeårige tyske samarbejdspartner på forsikringsområdet, Oskar Schunck KG, lavet en fleksibel pakke af forsikringsprodukter, som vi tilbyder til den voksende gruppe af danske vognmænd, der enten vælger eller har valgt at etablere sig i Tyskland, påpeger Allan Thomsen, salgskonsulent i FDE’s afdeling for Forsikringsservice.
Produktpakken, som vognmanden kan vælge at sammensætte sine forsikringer ud fra, indeholder ansvars- og kaskoforsikring, fragtføreransvarsforsikring, trailerforsikring/stilstandsforsikring samt erhvervsforsikringer. Præmiefastsættelsen er individuel fra vognmand til vognmand.
Derudover kan vognmanden frit og efter eget ønske vælge at placere kaskodelen i sit danske forsikringsselskab, f.eks. Tryg, som FDE også har en mangeårig samarbejdsaftale med, oplyser FDE, som ud over forsikringsprodukter siden 1981 har specialiseret sig i at udvikle målrettede serviceløsninger til transportbranchen bl.a. inden for momsrefusion, motorvejsservice, tele og bogføring.
-----