23948sdkhjf

Bush-regering skærper krav til brændstoføkonomi

Mellemtunge køretøjer skal køre flere miles per gallon fra 2008

Mellemtunge køretøjer skal køre flere miles per gallon fra 2008



For første gang siden oliekrisen i 70’erne, skærper USA nu kravene til motorkøretøjers brændstoføkonomi. Den amerikanske transportminister Norman Mineta har netop præsenteret et lovforslag, der sætter nye standarder for brændstofforbruget i ’light truck’-segmentet.

Det dækker alt fra minivans over de populære SUV’ere og til Pick Up trucks til lette lastvogne.

Lovforslaget inddeler de mellemtunge køretøjer i seks vægtklasser, hvor kravene til brændstoføkonomien skærpes mest i den lette ende.

Således skal alle minivans fra 2011, hvor lovforslaget er fuldt gennemført, kunne køre 23,3 miles per galon mod 21 miles i dag.

På dansk er det en skærpelse fra 8,9 kilometer per liter til knap 10 kilometer per liter.

Den forholdsvis beskedne forbedring vækker da heller ikke begejstring blandt miljøforkæmpere, der betegner forslaget som helt utilstrækkeligt.

Samtidig anses forslaget som favorabelt for den amerikanske bilindustri, hvis produkter ligger i den tunge ende af segmentet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094