23948sdkhjf

Frustration over nye regler og sanktioner

De nye udfordringer som nu er på vej til at ramme de danske vognmænd har resulteret i en sand telefonstorm på redaktionen med kommentarer fra mange vognmænd.

De nye udfordringer som nu er på vej til at ramme de danske vognmænd har resulteret i en sand telefonstorm på redaktionen med kommentarer fra mange vognmænd.



Mange fortæller, at de går med tanker om at afhænde deres vognmandsforretninger, fordi det efter den første september stort set bliver umuligt at overleve ret længe med kørekortet i behold.

Flere vognmænd siger lige ud: - Hvad er meningen med at tage kørekortet fra en chauffør eller vognmand, fordi man har glemt at dreje på en fuldstændig ligegyldig knap på fartskriveren. Det, der tæller, må da være, hvor meget chaufføren har hvilet, og ikke om knappen er drejet på hviletid eller andet arbejde.

- Føreren bliver ikke mere udhvilet fordi knappen står rigtigt. Og knappens stilling har intet med trafiksikkerhed at gøre, lyder kritikken.

Mange vognmænd er også utilfredse, med at deres egne organisationer er gået med til de nye stramninger i stedet for at forklare myndighederne og hele samfundet, hvor livsnødvendig lastbiltrafik er for al samhandel og udvikling.

- Når det kommer til stykket er der jo ikke nogen, som vil betale for at transporterne bliver udført til punkt og prikke, når det gælder lovgivningen, lyder det fra flere vognmænd, som tillige betragter de nye bødetakster som en sand pengemaskine for statskassen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078