Kendt transportvirksomhed fylder 100 år
De fleste transportvirksomheder bliver ikke særligt gamle, og meget få opnår at fejre mange runde fødselsdage. Derfor må det siges, at være lidt af en bedrift at runde de 100 år.
Den markante transportvirksomhed Silkeborg Flytteforretning runder netop i år de hund-rede år som transportvirksomhed, og det markeres, som den slags bør, lørdag den 14. august i firmaets hovedkvarter.
I 1904 grundlagde vognmand Peter Svendsen den flytteforretning, som hans oldebarn, der også hedder Peter Svendsen, har drevet de sidste mange år sammen med de fire sø-stre Ulla, Hanne, Lotte og Tina.
Startede med hesteI 1904 var det hestene, der leverede trækkraften i transportvirksomheden. Nu til dags er det moderne lastvogne med veksellads-opbygninger samt tilhørende påhængsvogne og veksellad eller containere, der benyttes til transporterne.
Som ved firmaets start er det dog stadig flyttemanden med sin ekspertise, som er hele grundlaget i driften.
Geografisk klarer Silkeborg Flytteforretning flytninger til alle dele af verden. Firmaet har bl.a. gennem de sidste sytten år haft egen afdeling i Fuengirola i Spanien.
Sidste år tog man en helt ny terminal i brug i Spanien, som altid har været en af firmaets vigtige destinationer. Et land, som indehaveren af Silkeborg Flytteforretning, Peter Svend-sen kender særdeles godt.
Han begyndte sin karriere, efter at have erhvervet det store kørekort med påhængsvogn, med at køre som flyttechauffør på den faste rute, firmaet har mellem Sydspanien og Sil-keborg.
Det er blevet til mange ture gennem tiden. I løbet af et år udføres der ca. en snes trans-porter mellem Solkysten og det midtjyske. Vognmand Peter Svendsen siger til Danmarks Transport-Tidende, at man også i fremtiden forventer, at Spanien vil være et stort marked for virksomheden.
Et andet marked er flytninger til Grønland, som man også forestår en del af.
I fremtiden vil vi dog sikkert også bevæge os mere øst på. Silkeborg Flytteforretning har inden for det seneste halve år udført flere transporter til bl.a. Polen. Der vil nok også komme nye opgaver til det baltiske område, slår Peter Svendsen fast.
Positive forventningerHan ser meget positivt på fremtiden for den jubilerende virksomhed. Med de tidligere Østlandes indtræden i EU, vil der opstå et større behov for flyttetransporter til og fra disse områder.
Hjemme på domicilet i Silkeborg råder man over flere faciliteter: Et udendørsareal, der benyttes til parkering og oplagring af tomme containere samt et værksted. Desuden har Silkeborg Flytteforretning også sin helt egen fragtcentral.
Det skal forstås på den måde, at man har en terminal, hvor godset deles op til forskellige regioner i Danmark og desuden samles til forskellige destinationer inden for de enkelte regioner.
Hver uge køres der så ud på ruter i Danmark, så man dækker hele landet inden for få da-ge.
Min far (afdøde vognmand Alex Svendsen) var med til at starte fragtmandssystemet op, men da virksomhederne blev delt op, og min far overtog flytteforretningen i 1954 (fragtfir-maet blev i 1958 til P. Svendsen og Søn), bevægede Silkeborg Flytteforretning sig væk fra fragtsystemet, fortæller Peter Svendsen.
Silkeborg Flytteforretning råder desuden over en lejet lagerhal, hvor man opbevarer de lastede veksellad og containere. Denne lagerhal er opdelt i tre sektioner med forskellige temperaturzoner.
Noget gods og bohave, som er opmagasineret, har måske brug for altid at stå med normal indendørs temperatur. Det klarer vi så på en del af lageret, siger Peter Svendsen og næv-ner, at man i øjeblikket er i gang med at projektere et nyt super overvågningssystem, så man konstant har tjek på alle virksomhedens områder. Systemet forventes installeret i lø-bet af efteråret som maksimal sikkerhed mod tyveri, hærværk. m.v.
Først med kombiSilkeborg Flytteforretning har altid været med i front. Man var blandt de første til at anvende kombitrafik. Allerede omkring år 1920 mestrede man kunsten med at lade flytte-vogne køre op på jernbanevogne og dermed benytte toget til de lange afstande - uden at omlade godset.
Medarbejderstaben omfatter 25 medarbejdere, der inkluderer ejeren Peter Svendsen som i det daglige driver forretningen sammen med de fire søstre og Vagn Nielsen, som er an-sat på 38. år.
Vognparken omfatter 18 forvogne, 5 påhængsvogne samt diverse veksellad og 20? con-tainere. I mange år var det Dodge lastvogne, der var det foretrukne mærke. I dag har man dog såvel Volvo, MAN som tre Dodge lastvogne.
Og vi må ikke glemme vogn 6, der en Dodge fra 1979, som har kørt 1,5 mio. km - heraf de 75 ture med påhængsvogn fra Danmark til Sydspanien. Den har været en af grundstene-ne i vores forretning slutter flyttemand Peter Svendsen.
-----