23948sdkhjf

Ny lufthavn tættere på at være en realitet

Lolland Falster Airport vil rigtigt gerne være en "rigtigt" lufthavn og ikke kun en flyveplads. Det skriver TV2 Øst.

De seneste tre år har Lolland Falster Airport arbejdet på at blive en rigtig lufthavn, hvor fly kan lande i dårligt vejr, men de fornødne godkendelser og procedurer har ladet vente på sig.

I disse dage flyver der dog et helt særligt fly rundt i luftrummet omkring lufthavnen.

Det kommer fra britiske Flight Calibration Services, FCSL og har til opgave at testflyve den GPS-procedure, som Lolland Falster Airport har fået udarbejdet. Det er denne procedure, som i sidste ende skal gøre det muligt for fly at lande i dårligt vejr – på fagsprog kaldet instrumentflyvning.

- Det nye system gør det muligt for flyene at flyve ved hjælp af deres instrumenter. Man kan sige, at de kan flyve for nedrullede gardiner helt indtil det sidste stykke inden landingen, forklarer lufthavnschef Hans Mouszynski til TV2 ØST.

Når testflyvningen er overstået skal Trafikstyrelsen igang med et godkendelsesarbejde, inden lufthavnen kan blive godkendt som instrument-lufthavn AFIS-tjeneste.

Hans Mouszynski forklarer, at godkendelsen vil sikre, at lufthavnens kunder vil kunne lande selv i dårligt vejr, i stedet for at søge mod andre lufthavne i Odense, Roskilde eller Kastrup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078