23948sdkhjf

Con­tai­ner­ra­ter­ne sæt­ter re­kord igen

Raterne på fragt af containere fra Kina til resten af verden satte igen rekord i sidste uge.

Rateindekset, Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotprisen på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, steg 4,1 pct. til 3100,74. Det skriver Ritzau Finans.

Siden nytår er indekset steget 11,4 pct., og indekset er mere end tredoblet fra 818,16 i uge 17 sidste år.

De høje rater skæpper godt i kassen hos A.P. Møller-Mærsk, der i sidste uge opjusterede forventningerne til årets driftsresultat før af- og nedskrivninger, ebitda, til 13-15 mia. dollar fra tidligere 8,5-10,5 mia. dollar.

Det skete med henvisning til den særlige markedssituation med stigende efterspørgsel samtidig med, at forsyningskæderne er anstrengt.

Ubalancerne og den særlige markedssituation ventes ifølge Mærsk at fortsætte ind i fjerde kvartal.

/Ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093