23948sdkhjf

Fantasipriser på charter kan give bagslag

Rekordcharterrate på 135.000 dollar for et containerskib fremhæver ekstrem skibsmangel og er skidt for fragtvirksomheder.

Som et tegn på, hvor vanvittigt containermarkedet er blevet, betaler en speditør angiveligt 135.000 dollar om dagen for et kortvarigt charter af S Santiago, et 15-årigt containerskib med en kapacitet på 5.060 tyve fods ækvivalent enheder (TEU'er).

Det skriver mediet American Shipper.

"Charterpriser for korttidsopgaver gået ud af kontrol," skrev Alphaliner i sin nye ugentlige rapport.

Ifølge britiske VesselsValue ejes den 2006-byggede S Santiago af Cyprus Sea Lines og vurderes i øjeblikket til 38,48 millioner dollar.

For at sætte charteraftalen i perspektiv, vil rederen således tjene en sjettedel af skibets værdi tilbage i en enkelt rejse - og en tredjedel af skibets værdi, hvis befragteren tager muligheden for den anden rejse.

Den historiske 'S Santiago'-transaktion er endnu et stort rødt flag for fragtvirksomhederne. Charterrater som dette giver kun mening, hvis fragtraterne er høje nok til, at befragteren kan få overskud, skriver American Shipper.

Det viser også, hvor lille udbuddet af skibe er.

'S Santiago'-satsen var så høj, fordi mange skibsejere foretrækker at lægge deres tonnage på flerårige chartre og dermed få et fast og langsigtet overskud, lyder en forklaring.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093